Behind the scenes: mit første shoot

Luka, Coco, Marie nemesis babe shoot-5 Luka, Coco, Marie nemesis babe shoot-6

Ih, hvor har jeg prøvet noget sjovt. Og nyt. Og spændende. Og noget, der helt sikkert vil gøre, at jeg skal til at prøve mig endnu mere af som stylist. Som jeg teasede for i lørdags, var jeg i weekenden på et test-shoot med fotografen Luka Roné, som jeg har mødt under modeugerne, og modellen Coco.

Luka og jeg havde brugt en masse tid på at planlægge shootet her – de seneste par uger på at brainstorme og moodboarde, torsdag på at planlægge outfits og fredag på at rende mellem pr-buerauer og showrooms for at låne tøj. Lørdag morgen spenderedes så på Refshaleøen med vores super-dygtige model, Coco fra Scoop, som gjorde arbejdet let for os og fangede vores idé om humør og æstetik komplet. Og hvor er det blevet godt!

Som I nok kan se, er der ikke meget af mine farverige fjolle-stil at finde i stylingen på shootet her, men jeg er vild med det alligevel. Jeg har nemlig fået afprøvet nogle af de ting, jeg ikke selv tør kaste mig udi – jeans, neutrale farver, efterårsfarver og noget så vildt som grå. Tænk sig lige, grå! Og jeg var vild med det!

Jeg har fået så meget blod på tanden hvad angår styling, at det er helt vildt – det med at prøve mine idéer af på en model, lave en billedserie med en god historie og style outfits, jeg selv elsker, men aldrig ville hoppe i er super fedt, for så går idéerne nemlig ikke til spilde.

Jeg har skudt nogle “behind the scenes”-billeder med ret begrænset udkig til hvad vi lavede. Hele modeserien vil vi nemlig prøve at få udgivet i et blad på den ene eller anden måde, så den må I vente med at få at se(også selvom jeg ikke kan vente med at vise jer den).

Jeg er hammerstolt. Mit første shoot som stylist, og jeg er helt oppe over skyerne.. Jeg vil have mere!