Kategoriarkiv: wants

jeg drømmer om… Vibskov

vibskov3 CARDI: HERE, JUMPER: HERE, LEGGINGS: HERE, HAT: HERE

vibskov2 SKIRT: HERE, TOP: HERE, COAT: HERE, SOCKS: HERE

Lige for tiden, hvor jeg virkelig kan mærke hvordan det er at være på SU, drømmer jeg mere og mere om at kunne shoppe dyre sager. Ikke nødvendigvis fordi de er dyre, men som regel er det bare sådan, at de allerlækreste ting ikke er de billigste. For tiden, nej egenlig altid lige siden jeg lærte det at kende, har jeg været vild med Henrik Vibskov og denne sæson er ingen undtagelse.

I øjeblikket er det hans strikkede, mønstrede herre-cardigan, jeg har set mig varm på. Noget af det skønne ved Vibskov er nemlig, at tøjet, uanset om det er tænkt til et køn eller ej, er ret så unisex – i hvert fald herretøjet, som tit er det, jeg faldet for i hans kollektioner og de strikkede cardigans, som jeg ville bruge som kjole, som jeg ikke kan slå ud af hovedet.

… Og nu hvor vi officielt er gået ind i årets bedste måned, April, der som altid bringer den formidable begivenhed, min fødselsdag, med sig, burde jeg måske skrive en sådan cardigan på ønskelisten?

 

Hvad drømmer I om for tiden?

2

kønne kjoler til sommeren

SOmMERKJOLER

PHOTO SOURCE

1: GANNI, 2: & OTHER STORIES, 3: GANNI,  4: TOPSHOP, 5: NASTYGAL, 6: VULGAR VINTAGE, 7: VULGAR VINTAGE, 8: & OTHER STORIES,  9& OTHER STORIES,10: TOPSHOP, 11: TOPSHOP

 Jeg har en idé om at jeg bare skal være rigtig pige-yndig denne sommer i små, fine printede kjoler og co-ords i lækre farver. Jeg har netop fået penge tilbage i skat og jeg overvejer meget stærkt at lade min nyfundne formue gå udover flere tilføjelser til garderoben(selvom den egentlig er så fuld, at der ikke er mere plads, tjek @nemesisbabesecondhand på instagram for at shoppe den!). Jeg har fundet nogle af de sager, jeg går og savler lidt over, og som jeg – hvis jeg ellers kan lade mit nærige sind give sig en smule – måske får fingrene i.

Jeg er lidt forelsket i Gannis græsgrønne t-shirtkjole, til trods for at grøn ellers ikke er en farve, jeg ellers giver mig meget i kast med. & Other Stories’ printede kjoler hiver også godt i mig sammen med den formidable, 60’er-agtige hæklede kjole fra Topshop.. Æh, altså! Måske starter jeg i genbrugsbutikkerne, hvor mit nærigheds-princip med mottoet “Hvad, koster det mere end en 50’er? Det er for dyrt!” nogenlunde kan overholdes, og hvis ikke jeg får mættet min sommerkjole-sult der, springer jeg hovedkulds i en af disse sager!

 

Hvilken kjole er du vildest med?

0

fødselsdagsønskerne volume 23

ønskerGANNI VELVET BOOTS, URBAN OUTFITTERS MAGAZINE HOLDER, WALTON FORD POSTER, MAYBELLINE COLOR DRAMA LIP CRAYON, TOPSHOP FUNNEL NECK JUMPER, GANNI LEATHER JACKET, SARI BLANKET, FLOWERS, GERHARD RICHTER POSTER, ACNE STUDIOS SNEAKERS

 

 

Det er den tid på året, venner. Det nærmer sig med hastige skridt og om nu kun ti dage oprinder dagen, som absolut er en af mine yndlingsdage på året. Den 19. april, bedre kendt som min 23 års fødselsdag er hamrendes nær og derfor synes jeg tiden er moden til at jeg smider et par ønsker på plakaten.

Et par af de sager, jeg ønsker mig i disse dage, er sager til mit værelse – i særdeleshed et par flotte plakater, nu jeg endelig har fundet ud af hvad jeg skal pryde min store, bare væg med. Et par andre sager har været på listen længeGannis blå velourstøvler og Acnes Adriana sneaker i sølv, som jeg er helt tosset med! Derudover mangler jeg et par gode basissager i garderoben – min gamle Mads Nørgaard-læderjakke fra 2008 er slet ikke hvad den har været(som for eksempel hulfri) og så er det gået op for mig at jeg ikke ejer en ordentlig hvid rullekrave, der sidder til – tosset i denne rullekrave tid, alligevel, hva’?

En sidste ting, jeg vil fremhæve er en ny sag, jeg er blevet gjort opmærksom på ret nyligt af Mette fra Marie & The Make Up, nemlig Maybellines Color Drama læbestift i blyantform, der skulle være helt vidunderlig. Super mættet af farve, nem at bruge og i de fineste farver – hvorfor ikke tilføje lidt til læbestift-samlingen?

Hvad går I og ønsker jer?

0