CPHFW: favoritkollektionerne

HENRIK VIBSKOVvibskovNøgleord: kæmpe silhouetter, klare farver, prints, herresko og klassiske items i nye udgaver

Henrik Vibskov er altid noget ved. Uanset hvor mange gange, man har været til et Vibskov show, ved man aldrig hvad man kan forvente sig af showet, kunsten, ej heller af den nye kollektion. Til Vibskovs AW15-show satte han fokus på enorme silhouetter, tilsatte en smule klassisk Vibskov print og lavede modificerede udgaver af klassiske items, såsom en fin herrebuks i den lækreste dybblå velour.. Mums!

Mit favoritlook: den røde oversize sweater over en midilængde printet kjole – hamrendes fint og helt sikker super behageligt! Jeg ville trække i det med det samme og gå i looket hver dag fra nu af!

 

 

FREJA DALSJÖ Freja DalsjøNøgleord: pels, assymmetri, teksturmiks, casual silhouetter, efterårsfarver og soots(socks+boots=soots)

Efter en mindst 5-10-minutter lang video med closeups af Frejas nye kollektion, forventede jeg ikke at se den på rigtige modeller i Nationalmuseets biografsal. Dog endte en håndfuld modeller alligevel med at trippe ned af biografsalens trapper og fremvise den lille kollektion bestående af casual culotte-bukser, spændende pelsede frakker, behagelige bluser og afdæmpede efterårsfarver, der, grundet de, hver især, ret så spændende items, slet ikke blev kedelige at se på. Og lad os lige tale om de skønne soots – støvle-strømpe-skoen, der unægteligt kan være det mest behagelige stykke fodtøj må jeg se at få fingrene i!

Mit yndlingslook: Den mønstrede, pelsede jakke tilsat culottebukser og pelsede futter – omend farverne er dæmpede, er det look alt andet end kedeligt!

 

 

 

BAUM UND PFERDGARTENBAUMundpferdgartenNøgleord: 70’erne, rausging, efterårsfarver, prints, rullekraver og teksturmiks

Som I måske har opdaget, har jeg et blødt punkt overfor den danske designduo, Baum und Pferdgarten. Et dansk mærke, der virkelig formår at lave “wearable”, spændende items, der både tiltaler den mere afdæmpede skandinav, men samtidigt får farveelskende mig op at ringe. De tør lave sjov, samtidigt med at de ikke skræmmer folk væk med deres spændende designs, prints og leg med farver. AW15-kollektionen var tydeligt farvet af 70’er-trenden og bragte mosgrøn og koboltblå ruskindssæt ned af calwalken i selskab med zigzag-mønstrede blazere og festlige fjerdetaljer.

Mit yndlingslook: Den geometriske brun, hvid og sort-mønstrede gav mig lyst til at gå i brun for første gang i mit liv – POW!

 

Hvilke kollektioner eller looks har I set jer varme på fra denne CPHFW? 

 

Psssstt.. Har du ikke set alle kollektioner, så klik dig herind!