årets julegaver

Efter et par dages eksamens-skrivning og juleferie fra det hele er jeg tilbage på los bloggos – yay! Jeg fik nemlig 3 julegaver i år, som jeg har haft på stort set hver dag siden juleaften og det synes jeg fortjente et indlæg. Egentlig er de ret simple, men det er også det, der gør dem så gode.

Til en julefrokost for Bloggers Delight(som jeg ikke er en del af, men meget venligt var inviteret til) fik jeg de flotteste Jane Kønig-øreringe i julegave af BD, som jeg er helt forelsket i.

Derudover fik jeg to lækre julegaver til garderoben af mine forældre som jeg kommer til at bruge en hel del. Det første var en af de klassiske Nørgaard på Strøget-trøjer, som jeg havde ønsket mig i alle farver – jeg er nemlig blevet glad for enkle trøjer under kjoler og til cool bukser eller skørter, så dem vil jeg til at samle på. Derudover fik jeg VERDENS BEDSTE JEANS, I am not kidding you! Jeg fik et par sorte jeans med trompet-flare i bunden, der sidder som smurt på og som kun har været af når jeg har været i bad eller sovet. Jeg kan slet ikke komme mig over hvor seje de er. Jeg er for alvor med på jeans-vognen nu(altså, sjove jeans-vognen).

Find sjove jeans her(mine er nemlig næsten udsolgt):
[show_shopthepost_widget id=”2291839″]
Noget, jeg ikke viser her er derudover et par fine Love Stories-trusser som min søster gav mig og en kjole, som jeg tidligere har blogget om – nemlig denne. Jeg havde ønsket mig den, men da jeg pakkede den ud juleaften kunne jeg næsten ikke få hovedet gennem halsåbningen og materialet kjolen var gjort i var tyndt og krøllede nemt, så den ryger tilbage og bliver byttet til et par pæne sko.

 

Hvilke gaver var jeres favoritter?