LIPS: L’OREAL, HAT: H&M, BLOUSE, LEGGINGS & SHOES: SECOND HAND, TRENCH COAT: MONKI
Lige siden jeg fik fingrene i den blå trenchcoat, da jeg lavede et “3 Ways to Wear”-indlæg for Monki, har jeg været helt forgabt i den rene, blå farve. Og nu hvor vejret er begyndt at kunne holde til de tyndere jakker, der er pænere end de er varme, har jeg svøbt mig i den her i dagevis.
Jeg føler mig så smart og hip og voksen i min blå trenchcoat og i mandags kørte jeg hvad jeg kalder et hipt, London-agitgt look. Jeg tænker det er hatten, der gør det London. Det synes jeg som regel altid bowlerhatte gør, jeg kan ikke forklare hvorfor. Inden under trenchcoaten og bowlerhatten – der ellers ville have været et ret så dristigt outfit uden andet – var jeg hoppet i en nyfunden og superlækker, hvid genbrugsskjorte og mine gamle, orange leggings, der altid minder mig om hvordan min mor så ud i halvfemserne. Jeg er vild med kombinationen af orange og blå og er overbevist om at jeg må få noget mere af begge farver ind i garderoben, for, ih, det er lækkert!
Hvad synes I om mit hippe London-look?
[show_shopthepost_widget id=”757301″]