Marie på arbejde: Styling for Ida Red

Som I måske så på min InstaStory for to måneder siden, fulgte I med på et heldags-foto- og videoteaser-shoot med pigerne fra bandet Ida Red og fotografen Tue Blichfeldt – og med mig som stylist! Jobbet fik jeg, da Nanna(som I nok også kender podcasten fra Fries Before Guys) kontaktede mig og spurgte om jeg ville style dem.

Det har været et af de sjoveste, men også et ret svært stylingjob. Ser I, der er stor forskel på at style en model eller flere, på et fashion shoot, hvor man som stylist har fuld kontrol over hvad modellerne skal have på, og så at style et girlband, hvor alles looks skal hænge sammen og alle skal føle sig komfortable i hvad de har på. Forskellen er – som I nok har fanget nu – at det er meget mere baseret på pigernes egne idéer om hvordan de selv vil se ud, og hvordan de føler sig tilpas, end det er baseret på hvad jeg, som stylist synes er smart eller moderne…. fortsættes under teaservideoen fra fotoshootet

Selvom det var en større udfordring, end jeg har prøvet før, var det også virkelig sjovt – det udfordrende i jobbet gjorde også at jeg lærte pigerne bedre at kende og forstå dem både som band, men også som individer – typer. Det tætte samarbejde gjorde, at vi kom frem til fire forskellige looks til hver af pigerne, som passede sammen under temaer, så der kom et fint sammenhæng mellem pigernes looks i billederne.

Jeg arbejder fortsat med Ida Red når de har ting, de skal styles til – f.eks. musikvideoen til deres nye single, som vi skød for lidt over en måned siden. Den glæder jeg mig til at se!

Hvad synes I om mit stylingarbejde for Ida Red?