MFW SS15: kollektioner, der inspirerer mig

 

Fay SS15 i MLN Hvem: Fay

Hvad: Sporty, kviltede termo-jakker og korte skørter

Hvordan: Jeg har kun nyligt opdaget mærket Fay, som holdt show i Milano – et mærke, som umiddelbart fanger mig ret meget. En af de ting, jeg især lagde mærke til, da jeg klikkede mig gennem kollektionen var de sporty vibes i kollektionen, der blandt andet viste sig i de kviltede jakker, der blander det halv-kiksede termo-jakke-look med fede prints. Jakkerne var store og fungerede næsten som kjoler, for indenunder stod den på korte skørter, der gav en sød kontrast til det ellers vinterlige look – jeg er inspireret til at hive min termojakke ud og bruge den med et mini-skørt, absolut!

 

 

A Jour Le Jour SS15 i MLN

Hvem: A Jour Le Jour

Hvad: Lag på lag på flere måder

Hvordan: Hos A Jour Le Jour så man noget, jeg også har set over hele linjen på street style-scenen til modeugerne. Lag på lag på nogle ret så lækre måder. Både hos A Jour Le Jour og på gaderne har jeg set piger iført oversize sweatre og t-shirts og endda kjoler  udover plisserede og feminine skørter og strop-kjoler udover t-shirts of skjorter. Og jeg må indrømme: jeg er fan! Når jeg kommer hjem til DK igen og har hele min garderobe ved hånden, vil jeg trække i min plisserede nederdel og smide en stor sweater eller t-shirt-kjole udover.

 

Marni SS15 i MLN

Hvem: Marni

Hvad: Store, grafiske blomsterprints

Hvordan: Hos Marni er det tydeligt at blomsterprintet ikke er på vej ud, når det kommer til sommer-kollektionerne – og sådan forbliver det nok. Men noget, Marnis smukke, blomstrede kollektion giver mig lyst til, er at anskaffe mig blomstrede sager til vintersæsonen – en stor, blomstret frakke eller et lækker blomstret skørt kunne helt sikkert lysne op i den mørke vintertid.