spørgerundesvar, del 3: shopping, byer, fremtid og blog

 photo nemesisbabequestionsanswerssposlashrgerundeblogstilbyerfotografidel33_zps46844200.jpgHvad køber du mest, genbrug eller nyt? Genbrug. Uden tvivl. Din favorit butik? Sådan en tror jeg egentlig ikke jeg har – som regel går jeg næsten kun i genbrugsbutikker, og der ved man jo aldrig om man finder noget godt eller ej. Hvilken high-street butik handler du mest i? H&M, Monki og Weekday, der er både gode basisting, men også et par fjollede og farverige sager, især i Monki. Har du  tips til hvordan man springer ud i det at købe genbrug? Jeg tror bare det går ud på at tage sig tid til det og træne sit øje til at opdage gode sager mellem alt det skrammel der også er at finde – Jeg har intet andet tip end bare at kaste sig ud i det. Hvordan finder du alle de genbrugsbutikker du shopper i? Når man har boet et godt stykke tid i en by og generelt interesserer sig for genbrug, er det ikke så svært at hitte ud af hvor genbrugsbutikkerne er – og ellers kan man altid spørge inde i butikkerne, hvor der er andre genbrugsbutikker, så har de som regel en lille folder eller nogle tips til hvor der er genbrug at finde i den by man er i. Ellers kan man også komme langt med google – det eneste man skal gøre er bare at lede. Bedste køb? Det kan jeg ikke svare på. Jeg har SÅ mange ting, jeg er super glad for at have købt – det kan jeg virkelig ikke finde ud af! Dårligste køb? Det er ikke fordi det var et direkte dårligt køb – det var mere hvad jeg gjorde med købet, der var dårligt. Jeg fandt for nogle år siden den fedeste hvide t-shirt med et print med en nøgen og forholdsvist vulgær tegneseriedame i lilla og turkis i en herretøjsbutik, som jeg så købte. Dog slog nærigheden mig, eftersom den alligevel kostede 300kr, og jeg byttede den. Den blev udsolgt kort tid efter og jeg har fortrudt at jeg byttede den lige siden, øv! Bruger du mange penge på tøj? Nej. Jeg er simpelthen for nærig, siden jeg er blevet genbrugshaj, så jeg får lidt en klump i halsen, hvis jeg skal af med mere end 150kr for en t-shirt – når man er vant til at kunne få et stykke tøj for en 20’er, bliver det hurtigt svært at give masser af penge ud for noget, man nok kan få billigere i en genner. Hvis budget ikke var et issue, hvilken én ting ville du så købe? Åh, hvor skal jeg starte? Helt sikkert noget tøj fra Mary Katrantzou og Peter Pilotto. En hulens masse af det! Og så ville jeg gå amok i Times Up Vintage i København – jeg har aldrig gjort andet end bare at kigge derinde, og jeg vil så gerne eje noget mere ægte vintage tøj.

 photo pariscitypicturesnemesisbabe6_zpsdb3bdc55.jpgVil du lave en guide til Aarhus/London/Aalborg/København? Jeg synes det er hyggeligt at I spørger mig om tips og guides til forskellige byer, men det at lave en guide til en by er et enormt arbejde og eftersom jeg ikke selv har brug for dem, laver jeg dem ikke. Hvis jeg laver en guide til en hvilken som helst by, bliver det annonceret her på bloggen, og så kan I altid bede om at få den, ligesom det har foregået med mine Paris- og Berlin-guides. Og mht. genbrugsshopping i diverse byer kan man, som tidligere nævnt, komme rigtig langt med at spørge sig frem og  google J. Hvordan er Aarhus? Jeg synes det er en ret så fin by, ikke for stor, ikke for lille og så har den alt, hvad jeg synes der er brug for, både når det kommer til shopping, mad og kulturelle tilbud. I hvert fald hvis man måler den mod Aalborg. Yndlings-café og butik i Aarhus? Hvis man skal have café latte eller anden kaffe med mælk, er det La Cabra i Graven man skal besøge. Hvis man er til sort kaffe, kan man også blive på La Cabra, men ellers skal man virkelig et smut forbi Great Coffee i en baggård i Klostergade – skøn stemning og fantastisk kaffe! Derudover er ”Nummer 24” i Graven også en formidabel bager med de lækreste boller og andet bagværk. Af butikker, ved jeg ikke helt, når jeg shopper er det jo som regel genbrug, bland andet HER, og det er jo lidt af et lotteri – hvis jeg ikke var så nærig, ville jeg dog shoppe rigtig meget i So Ein Ding, en halvdyr second hand shop i Nørregade, eller Fund, som også er second hand i en mellemdyr prisklasse, nede ved Rutebilsstationen.  Hvilken by kan du bedst lide bare at være i? Det er et godt spørgsmål. Jeg kan rigtig godt lide Aarhus, men nu hvor jeg er vokset op i Aalborg, er der en bestemt tryg følelse ved byen – plus der kan man hænge ud på havnefronten om sommeren, hvilket jeg virkelig er glad for! Hvilken by kan du bedst lide at være på modeuge i? Nu er Pars jo det sted, jeg har været mest, hvad angår modeuger, og derfor også den by jeg kender bedst i forhold til show venues og det, at finde rundt i metroen og generelt i byen, så det må være Paris! Dog nød jeg virkelig også at være i London her i februar, hvor jeg boede hos Isabella Thordsen, hvilket også var super skønt! Yndlingssted i Paris? Hm, Det må være Le Marais, tror jeg. Det er et område, hvor jeg ret let kan finde rundt uden kort, og hvor der er de fineste små butikker. Derudover nyder jeg virkelig også Tuileries-parken om sommeren. If you had to pick one place you would want to visit OUTSIDE of Europe, where would it be? Right now I’m really craving going to India to photograph colour festivals and flower markets. So definitely India. Besides that, New York and California are on the top of the list as well. Har du nogensinde tænkt dig at bo i København? Jeg har altid troet det, men her på det seneste er jeg begyndt at tro om. Jeg synes Aarhus er en fin by, størrelsesmæssigt, og København kan godt virke lidt for stor for mig – så begynder man lige pludselig at føle sig ubetydelig og forsvindende lille midt i det enorme mennneskemylder af folk, som man aldrig lærer at kende og vice versa. Men jeg tror ikke jeg vil afvise det, det kan jo være jeg skifter mening en gang.

 photo nemesisbabequestionsanswerssposlashrgerundeblogstilbyerfotografidel31_zpsfee6b982.jpgVil du arbejde med mode resten af dit liv? Hvis ja, hvordan? Højst sandsynligt. Mode har altid været en del af den jeg er, og det tror jeg det bliver ved med. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave stylist-arbejde og fortsætte med streetstyle-fotografi – og fotografi generelt, nok mest inden for mode – og derudover at se om jeg kan udvikle min blog til et job, som jeg kan leve af. Nu får vi se.  Hvad vil du egentlig være “når du bliver stor og voksen”? Altså, modebranchen trækker virkelig meget i mig, men der er også utroligt mange andre ting, jeg kunne tænke mig at arbejde med. Mht. uddannelse, går jeg både og overvejer at søge ind på Retorik, Kultur og Æstetik, Arkæologi, Oldtidskundskab og så naturligvis på Teko. Men hvem ved? Hvis modedrømmer braser, tror jeg det bliver noget med visuel formidling af en art – hvis man kunne, ville jeg super gerne kombinere Retorik- og Kultur og Æstetik-studierne til ét. Hvordan/hvorfor startede du med at blogge? Jeg begyndte at blogge af ren og skær kedsommelighed. Jeg tænkte det kunne være en fin måde at fordrive min tid på i sommerferien. Hvordan blev du streetstyle-fotograf og hvornår startede du med at være aktiv i modebilledet/til modeugerne osv.? Jo, altså, svaret er meget simpelt: Jeg gjorde det bare. Jeg bestemte mig for at det ville jeg, og så bookede jeg et fly og et værelse i Paris og gik i gang. Jeg blev streetstyle-fotograf for Cover her i februar og marts fordi jeg spurgte dem og de kunne lide mit arbejde – simple as that!  Har du investeret mange penge i alt dit kameraudstyr? Faktisk ikke – mit kamera fik jeg i gave af min far og mit 50mm objektiv var faktisk også en gave. Men jeg tror at jeg skal til at begynde at kaste flere penge efter kameraer og fotoudstyr, for jeg er virkelig blevet bidt af det! Hvilket kamera bruger du? Jeg bruger et Canon EOS 1100D. Hvilke blogs læser du? Normalt zapper jeg faktisk lidt rundt. Der er få blogs, jeg læser fast, og halvdelen af dem, er bloggere som jeg også kender i virkeligheden. Men Love Aesthetics er et sikkert hit hos mig, ligeledes Pagik og Style Bubble. Derudover følger jeg også de søde Sarah på Framboise Fashion, Stine Mo, Yin fra Pangcakes, Isabella Thordsen, Sidsel og Lasse og Cecilie fra Choisewithnoise.