udsalgssager til din festivalgarderobe

Åh, hvor er jeg jealoux på jer typer, der skal – eller har været – på festival. I år havde jeg planer om at smutte på Northside, men eftersom jeg, for første gang i en festivalsæson også har en husleje og et madbudget, at skulle have råd til, kom jeg ikke afsted. Ej heller kommer jeg på Roskilde, eftersom den, så belejligt, altid ligger smask oveni Haute Couture i Paris, som jeg umuligt kan hoppe fra..

Men alligevel kunne jeg ikke dy mig – jeg har siddet og kværnet udsalg på nettet i noget der ligner fire timer og nu har jeg fundet de sager, jeg ville shoppe til min festival-garderobe, hvis jeg havde råd til at smide det i indkøbskurven og havde mulighed for at komme afsted. Åh, altså(som om jeg skal brokke mig, jeg tager jo til Paris næste søndag)!
  
[show_ms_widget id=”202966″ image_id=”280250″ width=”712″ height=”509″]

En af de sager, jeg ville slæbe med på festival i hobetal, ville være kjoler. Nemme, lækre kjoler, der er skønne at have på og sjove at style. Pt. dagdrømmer jeg om sølvkjolen i selskab med de sindssyge pink og orange støvler(tænk sig lige at have det look!) og nu, hvor det var festival, ville jeg også turde vove mig udi en smule blomsterkrans og falske tattoos fordi.. ja, hvorfor ikke? En anden lækker sag er den skønne, grønne maxikjole, som man så let ville kunne smide sammen med et par gode Dr. Martens(hvad angår festivalsko, har jeg det med at holde mine fødder så indelukkede som muligt og undgå at få dem smurt ind i øl, tis og andet godt) og en skøn frynse-rygsæk.

 

[show_ms_widget id=”202978″ image_id=”280262″ width=”712″ height=”408″]

En anden ting, jeg ikke kan slippe om sommeren er crop tops.. Aaah, min foretrukne overdel! Skulle jeg ud og svinge hofterne til Outkast denne sommer, ville jeg gøre det i en skøn, hvid crop top/dybt udskåret BH tilsat en festlig, metallisk nederdel og et par lukkede sandaler. Over skulderen skulle være en lille turkis taske med plads til de nødvendige sager som telefon, pung, desinfektor gel og plastre og op ad mine arme ville der endnu en gang være en omgang fake tattoos – igen, hvorfor ikke? Et andet look, jeg ville elske at hoppe i er et fantastisk haj-sæt fra Illustrated people. Jeg ville gøre det en smule sporty ved at tilsætte det et par printede slippers, en smart hue og en pink gymnastikpose, mums!

 

Hvad ville du udsalgsshoppe til dit festivallook?