Tid til forandring

NEMESIS BABE blog Marie My mood photos-3-6 NEMESIS BABE blog Marie My mood photos-1-11

Lige nu sidder jeg i et tomt værelse med kun en håndfuld tomme møbler, polyfilla og en kuffert med tøj til den næste halvanden måned. Jeps, tiden er – igen – moden til at jeg skal flytte. Jeg tog for nogle måneder beslutningen om at jeg ikke kunne blive i Aalborg mere, hvis jeg virkelig ville bloggen og en karriere, hvor jeg ikke skal sælge glasvaser, i stedet for at hænge fast i de samme trygge, men knap så fremskridts-fremprovokerende, rammer. Så i morgen sker det.

I morgen tager jeg en håndfuld af mine sager og flytter dem til København, vil et værelse, jeg har lejet indtil midt-september, hvorefter jeg håber på at have fundet et sted at bo permanent. I København. Vi ses, trygge Jylland. Nu skal jeg rigtig til at være tjøwenhavner!

For at have et sted at starte et liv op i København begynder jeg – ret uventet, også af mig selv – rent faktisk på en uddannelse til september. En ny hverdag, pow, bare lige sådan – jeg skal til at studere kunsthistorie, hvilket jeg glæder mig ret meget til. Tænk sig lige, mig som studerende – det skal jeg lige vænne mig til. Hvad der ellers vil blive af mig, når jeg bliver fast inventar i hovedstaden, men jeg kan ikke se nogle muligheder for negative forandringer, udover et lille savn til dobbelt A, som helt sikkert vil titte frem en gang imellem.

 

Så pt. står den på flytning, i næste uge modeuge og så er jeg også godt i gang. Min eneste bekymring er, at jeg skal finde mig et bofællesskab eller kollektiv før d. 15/9, og mon ikke det nok skal gå? Hvis I kender nogen, der mangler én pige i lejligheden, må I endelig sige til – og dele mit lille opslag, som kommer på bloggens facebook i dag!

Adventure awaits!