Så er det tid til et af bloggens vistnok allermest personlige indlæg – lidt skræmmende! Men eftersom jeg spurgte om I ville have historien bag min forholdsvist nye tatovering og I sagde ja, kunne jeg ikke lade være.
Jeg har altid tænkt mig at jeg skulle have en tatovering. Da jeg var lille, synes jeg det skulle være en delfin på anklen(fedt, hva?) og som teenager var jeg vild med ideen om en pinup-girl på overarmen. Men det var først for to år siden, jeg begyndte at overveje en tatovering seriøst.
Dengang skulle det være en pil, et tegn på konstant bevægelse og jeg hele tiden skulle bevæge mig fremad. Derefter fulgte en periode, hvor jeg ikke var så frisk på hele tiden at skulle presse mig selv til at bevæge mig fremad, hvis jeg havde behov for at stå stille et stykke tid. Og her kom idéen om en trekant, der både kunne være en pil der peger fremad eller tilbage for den sags skyld, men som også er en form, der er meget stabil – og stiller man den på spidsen, ret ustabil. Derfor altså en ret alsidig figur, der kan passe til hvad, man har behov for den skal betyde. Dengang kom jeg aldrig videre med idéen om tatoveringen og tanken om at jeg absolut skulle have en poppede først frem igen i efteråret sidste år.
Efter at have tilbragt den første halvdel af 2015 i et dybt, sort hul af kærestesorger, eftersom jeg blev single i januar og fik en kæmpe personlig krise, hvor jeg mistede mig selv helt, og som fjernede al tro på mig selv og på at jeg nogensinde skulle blive glad igen, vendte det hele pludselig i sommers. Da jeg flyttede til København skete det, jeg havde brugt den første halvdel af 2015 på at forsikre mig selv om var umuligt: jeg var helt igennem glad. Glad for at være mig selv, tilfreds med og glad for at være single, glad for at være netop hvor jeg var og hvem jeg var. Og tanken om, at en så stærk tro på mig selv kunne komme efter så forfærdelig en tid, forstærkede min selvsikkerhed og min tro på at jeg ikke behøver andre for at få mig til at føle mig som en hel person. Jeg kunne pludselig være min egen “bedre halvdel”.
Jeg har tidligere talt med en veninde om, at hvis man skulle få en veninde- eller kæreste-tattoo med nogen, så skulle det være med sig selv. Og i efteråret, hvor jeg var kommet så langt som at blive min egen bedste ven og var gladere end nogensinde, kunne jeg ikke holde mig tilbage mere. Jeg skulle have en veninde-tattoo med mig selv, for næste gang, jeg kommer udi en situation hvor jeg er nær ved at miste mig selv eller hvor jeg føler mig ensom, er min lille trekant på armen en reminder om, at jeg er der for mig selv. Og hvis der kommer en svær situation er det også et lille tegn på, hvor godt noget kan gå efter en forfærdelig periode. Måske lyder det cheesy, men det er utroligt så meget, sådan en lille stregtegning kan betyde.
Har I nogle tatoveringer? Og hvad betyder de?