ønsketid

CANON 85MM f/1.8 LENS, NORTHSIDE PARTOUT TICKET, SKY POSTER, NIKE TRAINERS

Nu hvor vi er nået til den nittende i årets tredje måned er vi ikke mere end én enkelt måned fra min fødselsdag – derfor har jeg bakset en lille ønske-collage sammen med de få ting, jeg går og drømmer om for tiden. Allerstørt er mit ønske om et 85mm f/1.8-objektiv, efter jeg oplevede hvor skarpe og lækre billeder det gav, da Sarah fotograferede mig HER i London med sin 85mm.. Derudover skal jeg helt sikkert til Northside festivalen i Aarhus igen i år efter at have set line-uppet(WOW!), så en billet dertil ville slet heller ikke være dårligt! Et af mine store ønsker for tiden er også(overraskende nok, eftersom jeg har været sneaker-nægter lige siden trenden begyndte) de fantastiske Nike Air Max Liquid Silver-sneaks, som er stort set umulige at støve op og som virkelig er steget i kurs på eBay.. og det er ikke lige fordi jeg har flere tusinde kroner selv at kaste efter et par sneakers, selvom jeg tror de er de eneste par sneakers i verden, der nogensinde ville kunne passe sammen med min garderobe. Den sidste ting jeg rigtig gerne kunne tænke mig er en koloenorm plakat med en lyseblå himmel med skyer til at hænge på de kæmpestore vægge jeg har i mit nye værelse – jeg tænker at den vil fungere rigtig fint fordi motivet er så simpelt og derudover elsker jeg at flyve, så at sidde og kigge på skyer virker super beroligende for mig. Jeg synes dog der er ok få ønsker, så jeg tænkte om I har nogle gode fødselsdagsgave-ønske-idéer for tiden? Hvad går I og ønsker jer?