Som et led i det nye NEMESIS, BABE har jeg fundet på en ny feature, der vil køre et par gange om måneden her på bloggen. Det er gået op for mig at de ret spraglede kendetegn, der er ved min stil muligvis kan skræmme knap så spraglede folk til ikke at turde at kaste sig udi at prøve det samme, som jeg går og klæder mig i. Så derfor vil der nogle søndage hver måned udkomme en lille guide her på bloggen til hvordan man kan style ting som gul, glimmer og crop tops på en måde, der er knap så højtråbende, som når jeg styler mig selv.
Featuren vil komme til at hedde “3 Ways To Wear” og som I, der følger mig på instagram måske lagde mærke til i lørdags, brugte jeg hele dagen på at skyde outfit-billeder til featuren og brugte hashtagget #nemesisbabewtw som står for “Nemesis Babe Ways to Wear” ved mine insta-updates i løbet af dagen. Jeg har lavet det fordi jeg også kunne tænke mig at inddrage jer læsere i mit lille projekt om at udbrede spragletheden – når featuren går live, kunne det nemlig være super fedt udfordre jer til at style de forskellige ting på jeres egen måde og dele jeres outfits på instagram med netop #nemesisbabewtw.. Og hvis du laver et outfit, der er super fedt, kan det være jeg reposter dem på min egen instagram, endda! Jeg glæder mig sådan til at vise jer min lille feature som kommer til at køre de næste par måneder!
Er I klar på at lege med i NEMESIS, BABE stiluniverset?