Her sidder jeg så – min første dag i Danmark i 3 uger, og har det forfærdeligt underligt med ikke at være i et andet land, en anden by og jagte folk med mit kamera. Jeg fik ikke blogget i går, da det, at holde bloggen igang medens jeg er afsted er noget af et arbejde, og på min sidste aften besluttede jeg mig for at gå ud til cocktails med mine fotograf-kolleger i stedet for at låse mig fast foran min computer.
Men i dag får I godter! Jeg har nemlig forsøgt mig med at samle alle de ting, som I ikke ved, der foregår under modeugerne og disse rejser – her er mine fashion month fun facts!
- I løbet af de sidste 2,5 år har jeg i alt været til 25 modeuger. 11 i Paris, 5 i København, 5 i London og 4 i Milano. Wow, det er meget!
- Jeg er begyndt at sende postkort til mine venner og mine familie, når jeg er til fashion month. Ikke fordi der er noget nyt at skrive hjem om, men udelukkende, fordi jeg ved at de vil blive glade for at få postkort. På postkortene til mit bofællesskab har jeg udelukkende skrevet løgnhistorier.
- Når jeg er ude at arbejde til modeuger, får jeg som regel en underlig kløen på huden langs min rygsøjle.
- Når jeg flyver rundt til modeuger og har mellemstop i Københavns lufthavn har jeg et guilty pleasure ritual. Normalt går jeg ikke på Joe & The Juice, fordi jeg synes de er irriterende kække og overprisede, men i lufthavnen i KBH smutter jeg altid forbi Joes og får mig en sandwich og en juice.
- Under modeugen i Milano denne september lærte jeg Scott Schuman – også kendt som The Sartorialist – at tage metroen.
- Jeg kan næsten det parisiske metrosystem udenad, så derfor vil jeg hellere lære byen at kende over jorden, så jeg er næsten stoppet med at tage metroen og tager nu hellere bussen eller går mellem show-venues.
- Når der er modeshows på en trafikeret gade, er både fotografer og street style-stjernerne som regel ligeglade med trafikken og alle løber over det hele på vejen uden at tage hensyn til trafikken. Indtil videre har det resulteret i at to fotografer har fået en fod kørt over.
- Hvis man kommer til at gå ind i et billede, som nogen er i gang med at tage får man at høre for det – som regel bliver der råbt “Backgrooound! backgrooound!”, “Heeeeey!” eller et voldsomt, kollektivt “Aaaargh!”, hvis der er flere, der er i gang med at tage det billede, som man vader ind i.
- Det er generelt et no-go at vade ind i andres billeder, især når man også selv er fotograf, da man i så fald vil kunne forstå hvor forfærdeligt irriterende det er. Det kan tit resultere i en lille omgang skældud.Selvom vi street style-fotografer i princippet er konkurrenter, er vi også blevet gode venner – vi er jo alle afsted alene, hvilket gør at alle også har lyst til at hænge lidt ud efter de sidste shows, tage til fester eller spise frokost sammen.Næsten som i en folkeskole-klasse er der små kliker af folk, der hænger sammen og rejser sammen. Derfor er der også en masse sladder – uuuh, juicy!
- Jeg har fået flere gode venner grundet mine modeuger-rejser – blandt den tæller blandt andre Isabella, Andreea, Daniel, Louise, Tyler, Simbarashe og Vanessa.. og mange flere!
- Når jeg rejser prøver jeg på at holde mig til at lytte til ét enkelt album eller én kunstner per by, således forskellige albums eller musikere minder mig om forskellige byer. For eksempel minder Agnes Obels første album mig om min første tur til Paris. Denne sæson var Paolo Nutini mit London soundtrack, i Milano lyttede jeg til samlingen Andersens Drømme, og i Paris stod Esperanza Spalding for baggrundsmusikken.
- Et af mine mest brugte ord under fashion month er “undskyld”. I metroen, når man skal ud, når man bumper ind i folk, når man kommer til at skubbe til nogen, medens man tager et billede, når man prøver at få fat på nogen, man vil fotografere. Jep, “sorry”, “scusi” og “pardon, excuse moi” er pænt meget halvdelen af mit ordforråd til modeugerne.
- Når jeg rejser mellem de forskellige lande, har jeg svært ved at lægge det seneste lands sprog på hylden og når jeg så kommer hjem til Danmark igen, siger jeg mere sandsynligt “pardon” i stedet for undskyld.
- Når jeg vender hjem fra fashion month, er jeg som regel en smule forvirret og har svært ved at være i mit eget hjem – for eksempel, da jeg kom hjem i går aften, gik der omkring 10 minutter før jeg ikke kunne overskue at være hjemme mere, og gik mig derfor en lang aftentur for at komme “væk”.