Keeping track of time

plannersbilledkilde: Shine By Three

Daily Planner, Tre-farvet Planner, One Line A Day, Le Petit Prince Weekly Planner, Mini Monthly Planner

 

Vi nærmer os slutningen på året, hvilket – udover juleønsker og nytårsoutfits, som jeg nok skal komme omkring i løbet af december – betyder tid til en ny kalender! 

Jeg har længe gået og pønset på hvilken en jeg skal have fat i, efter at have været overordentligt glad for min Weekly Planner fra Moleskine, som følger mig overalt. Opsætningen af siderne er genial: En side med ugens dage og en side med plads til notater – genialt!

Jeg har dog lige sonderet terrænet for hvilke andre kalendere, der skulle være derude og jeg har fundet nogle ret så fine nogen af slagsen. For eksempel er jeg ret vild med The Daily Planner med plads til to-do-liste, træning og noter, og den lille Monthly Planner med et superfint overblik over måneden. Derudover kunne jeg sagtens også finde på at anskaffe mig en “One Line a Day”-bog, hvori der er plads til årevis af minder, med sjovt nok, én sætning til hver dag.

Hvilken kalender bruger I – og hvilket skal I have i det nye år?