Sære samlinger #1

Det er for nyligt gået op for mig at jeg har en del pudsige små samlinger i min garderobe i ret så specifikke kategorier. Ikke bare skørter, kjoler eller jakker, men – som i denne omgang af bloggens nye indslag af min miniserie “sære samlinger” – blå jakker. Mange jakker har jeg, men jeg har en overraskende overflod af netop de blå. Pudsigt nok har jeg længe gået og tænkt, at jeg bør anskaffe mig en blå jakke, indtil det gik op for mig at jeg allerede har mindst seks styks.. Ups!

Men nu har vi fået åbnet op for min nye mini-serie, så lad os hellere kigge på min lille, sære samling:

 

DE LANGE

blå jakker-1Mine to lange, blå jakker er super skønne til at smide over skuldrene på kølige sommernætter. Den lyse er genbrug og den mørke er fra Monki.

 

VINTAGE-JAKKERNE

blå jakker-2 Mine to fine, blå vintage-jakker er begge købt i Paris og har hvert deres fine udtryk – en, der er damet og som stort set kan udgøre et helt outfit, og en blazer, der er lidt mere sofistikeret og som fungerer som en ret fin basisting.

 

DEM MED TEKSTURER

blå jakker-3Disse to jakker er virkelig noget for sig selv! Den ene, den fine mesh-jakke fik jeg fingrene i i forbindelse med Baum und Pferdgarten shop-in-shop-åbningen i Loft by Loftet i Aalborg i dag(kom lige forbi fra kl. 15!) og er noget af en fin sag – den kommer til af være super lækker til sommer udover hvad som helst. Pelssagen købte jeg i en genbrugsbutik og har jeg levet i næsten hele vinteren – varm og vidunderlig sag!

 

Hvilke sære samlinger har I i jeres garderobe – eller bare generelt?

Og hvilket blå jakke er jeres favorit?