looking back: favorit-indlæggene

Året går snart på held, og for mit vedkommende, synes jeg det byder op til et lille kig tilbage på hvordan året er gået her på bloggen – jeg har valgt at dele mine tilbageblik op i tre kategorier, som triller ind på bloggen i løbet af den næste måned, nemlig favorit indlæg, oplevelser og outfits.

I skal også endelig være velkomne med at sige hvad I bedst har kunnet lide på bloggen i løbet 2015!

 

KLIPPEKLISTRE-INDLÆG TIL INSPIRATION

NEW YORK blue orange tendency

I år har budt på en hel masse klippeklistre fra min side. Enormt mange ture til bibliotekets printer endte med at jeg købte min egen printer/scanner til blogbrug, og supplerede med en masse lim og en god saks, hvilket har mundet udi inspirerende “get the look”-indlæg, som jeg selv elskede at lave, trend-collager, modeblogpris-indlæg og noget, jeg er ret vild med, nemlig guiden til basis-items til den farverige garderobe!

 

COLLAGER OG KREATIVE BILLEDER

NEMESIS, BABE x VIVA CALABRIA MALACO tasty

Et projekt, året startede ud med, indeholdt nogle af de billeder, jeg er gladest for i år. Nemlig det samarbejde, jeg lavede med Malaco, der pressede mig udi at tænke ekstra kreativt og fik mig til at indkøbe glimmer og gummihandsker i store mængder for at lave de helt rigtige billeder. Derudover har de “små ændringer” taget fart og blev en enkelt gang også til “store ændringer”. I efteråret blev jeg lidt mere kunst-agtig og smed en masse trendcollager op med inspiration fra kunstverdenen, som jeg også er blevet ret glad for!

 

SHOPPING + STYLING GUIDES

fall shopping-1

Ah, dem ved jeg jo I er vilde med – og det er jeg også! Guides er altid populære, hvorfor jeg også sørger for at smide en god håndfuld på banen i løbet af året. Blandt andet har vi i 2015 kigget på mit nyfarvede blonde hår med dertilhørende hårstyling-guides, “basis-items til den farverige garderobe“, som jeg også nævnte før, den længe ventede genbrugsguide, samt shopping og stylingguides til efteråret og allernyligst en omgang tips til vinterfrakkeshopping. I kan også forvente en portion guides i December, så stay tuned!

 

BÆREDYGTIGHEDSFESTIVALLEN

NEMESIS BABE sustainability festival marie my start-2

Noget, der bare skulle have været en lille tema-uge, endte med at fylde på bloggen i to og en halv uge, da jeg havde så mange idéer. Jeg synes selv at bæredygtighed er ret fedt og efter en måneds planlægning og forberedelse fik jeg smidt blandt andet “Jeg, mig og min garderobe”, shoppeguides og outfits op i en bæredygtig udgave – se alle indlæg fra festivalen HER!

 

Hvilke indlæg var jeres favoritter i 2015?

Udgivet
Kategoriseret som BLOG