Siden november har skolen stået på en af de ting på hele uddannelsen jeg er dårligst til har mest plads til at udvikle mig i – nemlig tegning og kognition. Jeg har allerede lært helt enormt meget og min samling af tegnematerialer er ekspanderet enormt. Jeg er ret meget oppe at køre over kurset og kan mærke at min kreativitet bobler enormt meget op for tiden – og nu kan jeg endda også tegne mine idéer!
En af de ting, der har hjulpet mig en hel del med tegnekurset har været et samarbejde, jeg har kørende med Lenovo: Jeg har nemlig fået mulighed for at låne og teste en af deres nye produkter, som har vist sig at være enormt brugbar i skolehenseende. Lenovos nye Yoga Book er en blanding af en computer og en tablet og fylder overraskende lidt i tasken, hvilket er så lækkert når tasken allerede er overfyldt med tegneblokke, akvareller og en stor bunke blyanter.
Notater omkring tegneserie-tegning og taleboblers betydning
Almindeligvis er jeg typen, der kun tager notater i hånden – så rundt omkring i mine tegneblokke er der små notat-sider, som egentlig spilder en del af det dyre tegnepapir. Under tegneforelæsningerne er det nemlig ret vigtigt at både kunne tegne og skrive sine notater.
Efter jeg har fået fingrene i Yoga Book’en har jeg heldigvis fået styr på mine noter, så de ligger ét sted og jeg ikke skal lede efter dem i diverse tegneblokke. Yoga Book’ens tastatur-område kan nemlig laves om til create pad hvor man kan tegne og styre skærmen med en dertilhørende pen. Når jeg er i skole, smækker jeg en lille tegneblok på create pad’en og med real-pennen, der kommer med Yoga Book’en kan man skrive direkte på blokken, mens det bliver optaget i notat-programmet.
Der er to måder man kan gøre det på – enten kan man åbne notat-programmet, smække tegneblokken på og flippe Yoga Book’en om, så man kun sidder med papiret imens notaterne bliver kopieret ind i Yoga Book’en. Den har jeg ikke benyttet mig så meget af – jeg er nemlig fan af en anden måde at gøre det på: når man sidder med skærmen tændt og Yoga Book’en foldet op som en lille computer, kan man nemlig rulle op og ned på siden notat-programmet. Det gør at jeg kan spare en hulens masse papir, ved at skrive alle mine notater oveni hinanden på det samme stykke papir, samtidigt med at de bliver skrevet ind digitalt.
Vi har haft et par croquis-timer i skolen og jeg er også begyndt at gå til croquis-tegning en gang i mellem i København – her er en af mine favoritter derfra!
Croquis-tegning kombineret med akvarel
Perspektiv-tegning fra observation med 3 punkts-perspektiv og mine perspektiv-notater
lidt mere croquis
Noter om designprincipper og begyndelsen til en grafisk tegning
Hvad synes I om mine tegninger og Yoga Book’en? Jeg er selv ret begejstret for det hele!
Yoga Book’en kan købes her for 3995 for Windows-versionen og 4995 for Android-versionen
Kommentarer
0 svar til “Min Uddannelse: tegning og notat-tips”
Den er virkelig cool! Min far har også en Yoga, er dog ikke sikker på at det er den helt samme, men jeg er enig i at den ikke fylder særlig meget. Min far er It-nørd (eller bare ingeniør som det jo så fint hedder) så at den kan leve op til hans krav om en computer fortæller en del!
Jeg må lige høre – den der tegnebog (er det en speciel en eller?) – du lægger den oven på tastaturet og så registrer computeren det? Hvordan faen fungerer det? Det virker lidt for cool til at være sandt, men det kunne selvfølgeligogså være mig der ikke lige fanger den helt haha.
Forresten Marie – Inden du skiftede layout havde jeg problemer med at kunne se dine billeder. Når jeg åbnede siden blev kun det allerførste billede vist og resten af siden var bare tom eller med tekst. Det er blevet bedre efter du er skiftet layout (det er mega lækkert btw) men jeg har stadig problemer med at få vist ca. den sidste halvdel af billederne i hvert indlæg. Jeg har prøvet at rydde mine cacher osv. men det virker ikke. Mega øv fordi din blog jo netop har de mest fantastiske billeder – så jeg har højreklikket over ethvert tomt space og fået vist billedet i en nye fane, meeen det bliver lidt besværligt i længden.
Undskyld for den lange kommentar haha!