Jeg er gået helt i stå med at vise jer nye sager, når jeg en sjælden gang imellem faktisk shopper.. Så i dag står den på en lille håndfuld af min ferieshopping fra Paris og Barcelona – altsammen er naturligvis second hand og, efter min mening, hamrende lækkert!
På mine få dage i Paris nåede jeg at få købt 3 kjoler og to skørter, hvoraf I kan se en af hver her – jeg fandt den skønneste, røde strikkjole i midilængde og et formidabelt læder- og ruskindsskørt, som jeg slet ikke kan vente med at få brugt! Mine andre Pariserkjole- og skørte-køb kan I se på min insta HER, HER og HER.. Jeg nåede nemlig ikke at vaske dem efter Spaniens-turen, før jeg skød billederne her. Forresten, er alle mine pariserkøb fundet i Vintage Desir på Rue des Rosiers og i Free P Star på Rue de Rivoli i Marais-enden.
Mit eneste køb – udover mad og mojitos – på Barcelona-udflugten i sidste uge, var et lækkert et af slagsen. I Dandelion 2nd hand på Carrer Joaquin Costes i El Raval fandt jeg den fineste brune lædertaske med en kædestrop og et lille rum foran, som fungerede optimalt til opbevaring af pas, boardingkort og telefon i lufthavnen i fredags.
Ah, hvor er det ikke dårligt at få opdateret garderoben med fine genbrugsfund en gang imellem – hvad er jeres senste genbrugskøb?