Ligesom jeg før har lavet indlægsserier – som f.eks. “3 Ways to Wear”, som nok skal vende tilbage senere på året; og bloggens serie af fødselsdags-giveaways – kan I snart forvente en ny serie af indlæg, som jeg selv glæder mig en hel masse til at vise jer.
Jeg synes man har set en hulens masse interviews på diverse blog og i modeblade med folk, der arbejder i modebranchen og har vidunderlig stil. Inspirerende, absolut, men selvfølgelig har de god eller bemærkelsesværdig stil, nu når de arbejder med mode til hverdag..
Men hvad med dem, der ikke arbejder i branchen? Jeg ser ofte folk med hammer-inspirerende stil, som ikke arbejder med mode i deres hverdag – hvad med at høre hvad de har at sige? Hvor de finder deres stil og hvad tøj betyder for dem, nu når det ikke er deres job at se smart ud?
Så nu tager jeg teten og hiver fat i dem, der inspirerer eller overrasker mig stilmæssigt, og som ikke har nogen direkte forbindelse til modebranchen som sådan.. Og I kan glæde jer! Mit første offer interviewede jeg i går her i Aalborg og hvis I følger med på bloggens facebook eller instagram, kan I nok gætte hvem det bliver..
Forresten, hvis I selv har idéer til folk I synes ville passe ind i serien, så sig til – jeg kan altid bruge flere folk at samle inspiration fra!
Så hold øje! Snart er der masser af stil-inspiration at hente her på bloggen – naturligvis udover den, som I allerede får serveret i store mængder.. Glæd jer!