Som det sidste led i den festligste uge i bloggens historie, kunne jeg ikke dy mig for at bringe jer en tidligere søndags-klassiker – nemlig “3 Ways to Wear”! I denne omgang er der naturligvis festtema og jeg har lavet tre tips til festbeklædning som jeg selv vil kunne finde på at kaste mig udi denne festsæson.
I kan klikke på tingene på collagerne for at finde dem på nettet(slå din adblocker fra for at kunne se billederne)!
DEN ENKLE
[show_ms_widget id=”10743586″ image_id=”11257506″ width=”710″ height=”546″]
Som en kontrast til min hverdagsstil, er jeg stor fan af det enkle look til fest. Husker I for eksempel nytåret mellem 13 og 14, hvor jeg kun var iført hvidt? Denne gang har jeg stylet et lidt mere glitrende, men stadig simpelt outfit, med den trendy rullekrave, som jeg er helt tosset med – det er både klassisk med de røde læber, sexet med den høje slids og samtidigt tildækket med rullekraven. Mums!
OVERTØJET
[show_ms_widget id=”10743734″ image_id=”11257654″ width=”710″ height=”533″]
Når vi fester i vinterhalvåret er det smart at huske en god frakke, der også kan fungere som en del af dit outfit – jeg har for eksempel min lange blå pelsfrakke fra genbrugen, som fungerer superfint over en kort kjole tilsat høje hæle. Generelt synes jeg pelse er det idéelle festovertøj. Jeg mener, selv en lukket frakke og røde læber – helt uden kig til dit festlige outfit – er ret så lækkert og stadig festligt!
DEN 90’ER-AGTIGE
[show_ms_widget id=”10743770″ image_id=”11257702″ width=”710″ height=”607″]
Jeg kunne ikke lade være – selvfølgelig skal der også være et fjollet og halvfemser-agtigt outfit! Det med at bruge leggings til hverdag virker lidt til at være gået i glemmebogen, men jeg synes at de er en fantastisk måde at peppe et festoutfit op – brug et par mønstrede leggings og smid jeansene på porten i stedet! Skoene, der er på billedet, men desværre ikke kom med på collagen kan I forresten finde HER!
Hermed slut på festugen hos NEMESIS, BABE – jeg håber I er blevet klar til fest og har fundet mine tips og idéer brugbare!