PFW SS16: favorittendenserne fra catwalken

PFW trend report s m
S&M
Da jeg sad og reseachede trends fra modeugen i Paris, synes jeg at der var en hulens masse bondage- og S&M-hentydninger hvorfor det virkede naturligt at lave en collage herom. Efter mine mange timers research og collagemageri til indlægget gik det op for mig at jeg jo kalder indlæggene “favorittendenser” og ikke bare “tendenser” og her må jeg indrømme at jeg lige lavede en lille fejl. Jeg synes S&M-tendensen er sjov og en spændende måde at pifte et look op på, men jeg tvivler på at jeg hopper i en bondagekjole når foråret kommer – så vi starter med en svipser herfra, haha! Til gengæld synes jeg collagen er blevet et hit!

 

PFW trend report plaid
TERN
En hamrende populær tendens under alle modeugerne ramte naturligvis også Paris – tern og skotsktern især hitter max for SS16 på alle kanaler og de skal mikses men den anden kæmpetendens, striber, for et hamrende hipt og spændende mønster-clashende look. Jeg er fan!

 

PFW trend report lace

 

BLONDER
Generelt er der en hulens masse transperens at spotte i forårskollektionerne og et af de materialer, der hitter i det overordnede transparente tema er blonderne, som bruges både som små-detaljer og som hele styles. Med en fin bh, par shorts eller en god underkjole, bliver en ren blonde-kjole eller -skjorte et hit til sommer!

 

Hvilken tendens er din favorit?