Stamstedet, yndlingspastellerne og støvlerne

Lige for tiden har jeg en hel del stress på. Jeg er begyndt i skole igen efter sommerferien og har haft nogle tidskrævende projekter, der har gjort at jeg har forsømt bloggen lidt – men fra næste uge vil jeg prøve at komme back on track med regelmæssig blogging igen(Jeg sidder og skriver det her midt under en forelæsning)!

Men heldigvis, når jeg ikke har haft alverdens tid til at kunne tage billeder, er disse lige dumpet ind i min indbakke – en portion billeder fra et shoot, som jeg lavede med Dr. Martens lige før skolestart. De har en kampagne kørende lige nu, der hedder Worn Different, som handler om, tja – at style Dr. Martens på sin egen måde.

I forbindelse med shootet tog jeg min lækre, gule kjole på og et par Vibskov sokker, og så mødtes jeg med fotografen i Absalon – mit eneste lille stamsted i KBH. Fyldt med farver, som passede til både kjolen og strømperne – fint ikke? Jeg er ret glad for det med de lange strømper, der stikker ud af de høje støvler.. En ret fin måde, at style en 1460-støvlen på, synes jeg!

Ifht. størrelse, hvis du også er ude efter et par Dr. Martens, kan jeg sige at jeg ligger lige mellem str. 36 og 37 og at jeg ville vælge en 37 fra dem. Hvis du er i tvivl er det en virkelig god ide at prøve dem på – der ligger f.eks. en Dr Martens butik i Fiolstræde i KBH, hvor det er muligt 😉

 

Jeg bruger Absalon ret meget – som sagt, nok mit eneste stamsted i KBH. Jeg er virkelig glad for for de formidable farver der nede, ikke mindst, og derudover så er der bare så hyggeligt! Jeg sidder tit der nede og arbejder på bloggen, helst i en af de der fine, gamle sofaer sammen med en kande te og deres chocolate chip havsalt cookies.

Hvis ikke I har været der før, er det virkelig et besøg værd – både fordi der er hyggeligt, men også super billigt og der er virkelig lækker fællesspisning hver aften kl. 18 og alle mulige sociale og kreative ting. Jeg planlægger at starte til croquis  i tårnværelset her i efteråret.

Hvad er jeres stamsted i jeres by?