Svarene, del 1

fotoHvordan startede du op som streetstyle fotograf? Meget simpelt – jeg tog bare til Paris, fandt modeuge-skemaet på nettet (på modeaparis.fr) og tog derhen hvor showene var med mit kamera. Og det fortsatte jeg så med – og begyndte at kontakte blade og andre steder, jeg tænkte ville bruge mine billeder, hvilket førte til at jeg har arbejdet for bl.a. Cover, NastyGal, Asos, Soundvenue og Elle.

Photoshop eller Lightroom? Lightroom! Jeg har faktisk ikke Photoshop, så det er ikke et helt fair svar, men i forhold til de bilelder jeg har, har jeg ikke brug for Photoshop. Dog ville det være fedt at have til collager.

Hvordan startede du bloggen, hvilken side osv? Jeg startede bloggen som en tidsfordrivs-ting i en sommerferie hvor jeg kedede mig. Jeg startede den på Blogspot, men skiftede over på WordPress, da jeg kom med i Bloggers Delight og har brugt WordPress lige siden – hvilket jeg helt sikkert foretrækker!

Hvem har lavet din header? Den er mega fed! Tak! Det har jeg selv, i selskab med GiMP, en printer og en scanner. Jeps, jeg har simpelthen printet den ud, krøllet den og scannet den ind igen. Over 1000 omgange – ih, hvor tog det længe før den blev perfekt!

ugen-6I hvilke genbrugsbutikker shopper du i Aalborg? Jeg shopper mest i “Igen” på Vesterbro, Mission Afrika på Nørregade og Blå Kors på Gugvej.

Nu ved vi alle at du går meget i genbrug, men hvad er din holdning til modebranchens “brug-og-smid-væk” kultur? Min holdning er uden tvivl at man ikke skal smide væk. Jeg har så sent som i tirsdags været nede i genneren og lægge en sæk tøj og så sælger jeg det også på Trendsales HER. Jeg går så meget ind for genbrug og bæredygtighed som muligt og shopper ret sjældent andet end brugt tøj. Hvorfor ikke donere tøjet til nogen, der kan bruge det i stedet for at overlade det til skraldespanden?


Tror du at kvinder kan tillade sig flere forskellige måder på at klæde sig på end mænd? Bestemt. Et ærgerligt og lidt diskriminerende faktum, men det bliver absolut kigget mere skævt til mænd, der har lidt for spændende tøj på, end der bliver til kvinder. Det er mere socialt accepteret at kvinder klæder sig som mænd, end det omvendte er – måske fordi det giver kvinder en ”power”-agtig udstråling, der stadig kan være feminin, når de hoppe i jakkesæt, hvorimod mænd i dametøj – eller bare mindre maskulint tøj – mister deres maskulinitet og dermed nemt kan komme til bare at se fjollede ud. Medmindre de gør det som Vincent HER – han er så sej!

Har du sommetider lyst til at skifte stil og prøve et helt nyt look? Jeg er sådan ret stil forvirret, en uge vil jeg være “glam”, en anden vil jeg være boheme og en tredje vel jeg være minimalisktisk og kun gå i sort. Håber du forstår hvad jeg mener. Jeps, jeg forstår dig helt sikkert – jeg har ikke lyst til et markant stilskift. Men jeg har absolut lyst til at eksperimentere. Man ved jo ikke om man kan lide noget, før man har prøvet det, ikke sandt?



Har du altid haft sådan en farverig stil? Hvis ja, har du billeder fra da du var yngre? Jeg har lidt været rundt omkring, kan man sige – som barn gik jeg i meget farverigt tøj og i mine teenage-år blev min stil min måde at eksperimentere på. Jeg har både været omkring noget pop-stil(som vi kaldte det), en meget kort emo-periode(meget kort, og den taler vi ikke om mere), hippie-stil og en god portion stil-forvirring ligeledes. Og ja, det har jeg nok, men de billeder holder jeg lige for mig selv 😉

Føler du dig nogensinde “udenfor” i et blogland domineret af dyre Chanel-tasker og minimalisme, f.eks. når du er til modeuge i København? Jeps. Men selvfølgelig føler man sig en tand udenfor, når man har taget et bevidst valg om ikke at være med på den dille, der er populær i øjeblikket. Så jeg har ikke noget imod det 🙂

monk-1Du har hørt det tusind gange, men hvad vil du i fremtiden, da jeg kan ikke tro på, at resten af dit liv, skal du arbejde på et glaspusteri og være blogge? Jeg går i øjeblikket og er ved at hitte ud af det – og der er den tilværelse som jeg har nu fin, til lige at tage den med ro og mærke efter. Jeg kan mærke at jeg gerne vil lede min karriere lidt mere hen på ting som styling og creative directing.


Laver du selv DIY projekter? Hvis ja, kan du ind imellem vise et par på bloggen? Ikke for tiden, men jeg har nogle idéer.. Og de kommer selvfølgelig op på bloggen!

Lever du af blogging for tiden?
 Nope – i hvert fald ikke særlig meget endnu. Jeg har et par små-sponsorerede ting og et affiliate-system som jeg tjener en smule på, men det er ikke forfærdeligt meget. Og så har jeg min blog på Trendsales HER, som jeg er lønnet for at skrive – dog ikke til at kunne leve af det.



Har du overvejet at gøre din blog mere personlig? Jeps, flere gange, og hver gang er jeg kommet frem til, at det har jeg ikke lyst til. Min blog er en modeblog og et outlet for min passion og interesse for stil, tøj og mode og ikke en dagbog hvor folk kan læse om mit privatliv – det holder jeg for mig selv. Jeg ville synes det ville være underligt og lidt ulæks, hvis fremmede gik og vidste personlige ting om mig.

Hvordan har du opnået alle dine samarbejder? Og hvor i stor omfang bruger du samarbejder med firmaer osv? De samarbejder, jeg har lavet, har mest været med firmaer, jeg selv har kontaktet – for eksempel i alle mine giveaways. Ellers får jeg i ny og en en mail fra firmaer, der gerne vil samarbejde, men det er ikke mange jeg takker ja til. Jeg vil helst kun samarbejde med firmaer, der matcher bloggens brand.. Så jeg gør det ikke forfærdeligt meget – hellere det bliver godt og ægte end bare at gøre det for at gøre det – men jeg er begyndt at gøre det mere, fordi jeg for flere passende tilbud.

freja beha silleben editorial plastic animanls sunglasses nemesis babe marie myrhøj jensen-2Jeg tænkte på hvordan du finder inspiration til bloggen? Jeg syntes altid at du kommer på nye ideer til gode blog indlæg, så jeg tænkte på om du har en eller anden god metode du bruger til at finde inspiration eller om det bare kommer helt naturligt. Jeg er glad for at du kan lide de nye idéer, jeg kommer med! Min måde at idé-generere på er som regel en masse brainstorming og ellers har jeg altid min blognotesbog(eller min telefons noteblok) på mig, så jeg kan skrive alle de idéer ned, jeg får. Og så taler jeg en del med mine veninder om hvad de ville synes var fedt at læse. Derudover læser jeg tonsvis af forskellige blogs og blogging-sites for inspiration. Mit tip er, at skrive ALLE dine idéer ned, og så bruge tid på at udvikle på dem. Ide-generering er helt sikkert en af de ting, jeg bruger allermest tid på i forbindelse med bloggen.

Dine billeder er knivskarpe og helt fantastiske, både i forhold til baggrund, vinkel, position osv… Kan du give nogle gode råd i forhold til at tage outfitbilleder? Det kan du tro – og det kan du læse om i mine fotoskole-indlæg HER!

 

Har du ikke fundet svar på det, du ville vide? Så hold øje næste uge, hvor anden svar-del udkommer og tjek ellers F.A.Q.-siden i menuen under headeren, hvor jeg svarer på mange spørgsmål, jeg tit får.