Svarene, del 2: mode, tøj og æstetik

 photo room6_zps1fed821c.jpgJeg spekulerer ofte over, om jeg ikke burde interessere mig for vigtigere og mere væsentlige ting end mode, som jo handler om overflade. Kender du til de tanker?
 Fedt at du spørger – for ja, helt sikkert og rigtig meget! Jeg har også været superfortvivlet over det faktum at jeg gerne vil bruge mit liv på noget så overfladisk som mode. Størstedelen af mine veninder laver volontør-arbejde, arbejder med udviklingshæmmede og med børn og gør alle mulige ting, der virker meget vigtigere for verden end det jeg laver.. Men de gør det, fordi at det er det, de elsker at lave – så hvorfor skulle jeg ikke lave det jeg elsker og bestemme mig for at det altså er ok, at jeg vil arbejde med mode, nu hvor jeg har drømt om det fra barnsben? Derudover handler mode ikke bare om tøj i min optik; det handler ligesåmeget om kunst, design, kultur og historie, men også udforskning af kroppen, mennesker, personlighed og retorik. Og hvis man har en passion for mode, for eksempel, og man kan finde ud af det, er det jo nok mode man have noget at gøre med!  Hvorfor går du aldrig i sort tøj? Simpelthen fordi jeg ikke kan lide det. Jeg føler mig bedst tilpas i farverigt tøj og jeg har svært ved at style sort tøj, fordi jeg synes det er så enfoldigt. Jeg tror generelt bare at jeg kan udtrykke mig meget bedre i farve end i sort.  Har du et bestemt mønster/ en speciel farve/ en type beklædningsdel, du ikke bryder dig om? Kulsort huer mig ikke – derudover er naturfarver som brun og grøn heller ikke mine favoritter.  Går du også op i boligindretning? Jepper. Altså, hvis jeg havde mere end de 10m2 mit værelse er, ville jeg gå amok i boligindretning!   Laver du noget “kreativt” (udover dine sweater broderier)? Tegner, maler eller syr du? Hvis ikke ville du så ønske du kunne?
Faktisk ikke, nej. Jeg vil helt vildt gerne være god til at tegne, men som regel ville man ikke kunne kende forskel på mine tegninger og en 11-årigs.

 photo julet-3-2dobbelt_zpsc80e5de6.jpg Klæder du dig som du gør for at folk skal lægge mærke til dig?
Eller fordi det er det du finder naturligt at iføre dig?
Jeg gør det hovedsageligt fordi jeg føler mig bedst tilpas, når jeg klæder mig sådan. Jeg elsker at have farverigt og en smule opsigtsvækkende tøj på, fordi jeg synes det er hammerpænt. Mht. opmærksomheden tror jeg det spillede en rolle, da jeg i mine teenage-år forsøgte at hitte ud af hvem jeg ville være – i ved identitetskrise og sådan noget teenage-gejl. Og jeg mødte nogle flippede typer, som fascinerede mig virkelig meget og inspirerede mig til at bryde ud af ”pop-stilen” på min folkeskole og blive lidt mere flippet. Senere hen har min stil udviklet sig og nu ligger det bare til min person at jeg klæder mig sådan – især fordi jeg er så interesseret i mode og tøj, så fedt og farverigt tøj kan gøre mig i supergodt humør. Hvor kommer din stil fra?  Er det noget du har fra familien eller fra venner? Klæder de sig også anderledes?
 Som nævnt i forrige spørgsmål, startede det da jeg omkring 14-års-alderen mødte nogle flippede typer(der faktisk er nogle af mine bedste venner i dag) som viste mig en verden udenfor den poppede stil, der var at finde på min folkeskole. Ved hjælp af dem begyndte jeg at shoppe genbrugstøj og langsomt udvikle min stil og siden da har min store interesse for mode drevet mig udi hvadend det er jeg finder på at iklæde mig nu.  Oplever du nogle gange uventede reaktioner på det tøj du har på? Altså, det er jo en del anerledes end hvad de fleste andre trækker i, så det kunne jo let give anledning til lidt opmærksomhed fra forskellige kanter. Og hvis det sker, hvordan tackler du det så? Jeg er godt klar over at jeg klæder mig anderledes end de fleste herhjemme, så folk kigger en smule hvis man vandrer rundt i Aalborg med bar mave eller skrigpink jakke, men i løbet af de sidste par år har jeg ikke lagt så meget mærke til det.   Planlægger du dine dagligdags outfits? Ikke som sådan, nej. Jeg prøver at planlægge dage med mine veninder, hvor de kan hjælpe mig med at fotografere mine outfits, men jeg tager aldrig noget på, når jeg skyder outfitbilleder, som jeg ellers ikke ville have på – som regel er det de outfits, jeg har på på arbejde eller når jeg hænger ud med mine veninder, som jeg får taget billeder af.  Kan du søndag morgen, hvor du alligevel ikke skal noget, finde på at hoppe i noget helt simpelt og kedeligt? Jo, helt sikkert! Hvis jeg har en hel hjemmedag, hvor jeg ikke skal ud overhovedet, lever jeg i strømpebukser og strikketrøjer.. Aaaah!

 photo groslashnnemesisbabeBLOG1_zps62a0581a.jpgJeg tænker tit over hvordan du sætter alt dit tøj lag på lag. Har du nogle tips, f.eks. som at sætte blusen ned i strømpebukserne hvis man alligevel har en nederdel ud over? Eller hvordan du får en skjorte ned i dine discobukser uden at man kan se nogle folder. Forklar venligst! Som du skrev, er et tip at stoppe blusen i strømpebukserne, hvis man alligevel har en nederdel uden over. Med discobukse-problemet er det straks lidt mere kompliceret; har du strømpebukser under bukserne kan man bruge samme tip som det førnævnte. For at glatte en skjorte/strik/bluse ud så den ikke buler, når den stoppes ned i discobukser/strømpebuks, tager jeg først skjorten på og tager diskobukserne på ovenpå den. Skjorten er her strukket helt ud og sidder helt stramt, så man først kan glatte den ud nede i discobukserne(det lyder meget.. noget.. det jeg skriver her) og derefter hiver jeg lidt op i skjorten, så den glatter sig ud på en lidt mere naturlig måde ned i buksen. Det er dog næppe altid man kan skjule folderne helt, og jeg bruger tit ret meget tid på netop at glatte ud, når jeg har discobukser på. Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden? Det skifter – for tiden shopper jeg ikke super meget, men det kan ligge mellem 100kr og 1000kr om måneden. Hvad havde du på, da du blev konfirmeret?
Jeg blev ikke konfirmeret, men jeg holdt en “14-års fest”, hvor jeg havde en  laskefarvet nederdel fra SamsøeSamsøe med elastik i toppen og forskelligt farvede lag, og så en hvid t-shirt, et par beige kilehælssko der var alt for høje til en 14-årig og en helt glattet hår. Ikke et af mine bedste øjeblikke. Hvor køber du dit undertøj og dine “barbie” strømpbukser? H&M, hele molevitten! Hvis du er en splejs som mig, kan du endda købe nylonstrømper, strømpebukser og sportstøj til næsten halv pris i børneafdelingen!

 

The As to your Qs – part 2: clothes and creativity

 Where do you find your gorgeous and unique clothing?
 Usually in random thrift stores and second hand shops. What do you think about minimalism?
 Even though I don’t look like it, I love minimalism. I’d love to be able to be a minimalist, but I’m way too in love with colors and prints. But I love how people like Ivania from Love Aesthaetics portrays minimalism – just because it’s minimal, it doesn’t mean that it can’t be super creative. Is everything on your blog made by yourself? Unless otherwise stated, everything is made by me, yes.