SCARF: SECOND HAND(similar/Gina Tricot*), HAT: SECOND HAND(similar/Stories*), CAPE: SECOND HAND(similar/Gina Tricot*), JUMPER: BAUM UND PFERDGARTEN(OLD, similar here/Gina Tricot*) SHOES: SECOND HAND
Man skulle virkelig tro at de her billeder var taget under en modeuge i Paris i 2012, hva’? Jeg fået i hvert fald de vildeste throwback-følelser, når jeg ser de billeder, jeg skød med min veninde Kat på Frederiksberg i sidste uge. Jeg havde en genbrugs-uldkappe på, som, til trods for farven, minder mig så umådeligt om detektivkappen, jeg havde på under min første Haute Couture-modeuge i Paris i januar 2012, som I kan se i indlægget her. Den største forskel på de her billeder og det gamle detektiv-kappe-billede er næsten at hvalpefedtet lige gjorde mine kinder en tand rundere dengang og fik mig til at ligne en gammeldags fransk filmstjerne.
Outfittet her minder mig virkelig om dengang, jeg havde de fineste vintage-temaer i mange af mine outfits og med den lille halsklud og den grønne beret, synes jeg det her look er mindst lige så gennemført som mine tidlige modeuge-outfits. Forresten så er det virkelig værd – synes jeg i al fald – at tage et kig på mange af mine gamle outfits, hvor detektivkappen indgik. Jeg søgte lige på “detektiv” her på bloggen og zapper man igennem de 12-15 indlæg hvor den indgår kan man altså komme helt tilbage til de gode gamle outfits med selvudløser op ad væggen på mit teenage-værelse.
Åh, dengang blogging bare handlede om dokumentation af ens outfits og at dele ens hobby og ikke var gennemsyret af forbrugerisme eller insta-følgere. Those were the days! Måske skulle man til at kigge tilbage og lade sig inspirere lidt af 19-årige Marie igen? Hvad synes i?
Jeg har ikke kunnet finde kapper på nettet, som har kostet under 4000, men på Gina Tricot spottede jeg lige den her*, selvom den ikke nødvendigvis er lige så tung, ulden og vintage-agtig som min.
GET THE LOOK(affiliate)