Så er drømme-praktikpladsen i hus!

Okay, hist og pist har jeg fortalt jer lidt om den praktikpladsen, som jeg har arbejdet på at få fingrene i i snart et år. Jeg har tosset igennem i skolen det her semester, for at klare alle mine ECTS-point, således jeg kunne blive godkendt til efterårets praktik-kursus. Efter jeg afsluttede mine eksaminer i sidste uge og ingen dårlig respons har fået, er drømme-praktikpladsen i hus!

Eller.. nu venter jeg lige på at uni slutteligt godkender min praktikplads og skriver kontrakt med den. Sååååå… hvor skal jeg hen? Som I måske har spottet på min instaStory leder jeg efter et sted at bo i Göteborg i efteråret, for det er her hovedkontoret ligger.

Praktikpladsen er noget nær det mest oplagte jeg kunne kaste mig udi og selvom de ikke tager praktikanter ind og specielt ikke indenfor det fag synes jeg selv at det er ret spektakulært. Her kommer det venner:

Jeg skal i praktik på Art Director hos Monki! Juhu! 

Jeg er rigtig spændt på det hele. Måske mest det at jeg nu skal arbejde fuld tid med noget jeg synes er enormt spændende, hvilket også betyder at der kommer mindre tid til bloggen. Jeg ser lige hvordan jeg grejer den. Som udgangspunkt skal jeg være med til at producere indhold til Monkis digitale kanaler og glæder mig til at se hvad det indebærer.

Jeg er også ret spændt på det der med at flytte alene til en fremmed by, uden rigtigt at kende nogen eller at kende byen. Jeg tænker at tage et smut derop i løbet af sommeren for at se GBG før jeg rykker ind. OG! Hvis I kender nogen – gerne et kollektiv – der mangler en roomie fra og med september til og med December må I meget gerne hjælpe mig med at finde et sted at bo!

Kunne I tænke jer at se den ansøgning som i sidste omgang endte med at få mig den ellers ikke eksisterende praktikplads?