Jeg stalker tit mine følgere, og en af dem, jeg er blevet ret vild med, er svenske Sara fra @sararecycles, der har den sejeste genbrugs-retrostil. Derudover har jeg for nyligt spottet nogle ældre damer med seriøst god stil – @beatrixost er en af de mere flamboyante, ældre damer med hang til turban og @jennykeeoz lægger de mest inspirerende billeder op af sin egen stil, kunst og mode.
@julieverhoeven er en super spændende illustrator, der tegner og maler kvinder i de fineste farver og mærkeligste former. Hos @paridust kan du mestendels finde mode kombineret med kunst, så de nærmest indgår i en enormt inspirerende symbiose på billederne og hos @juliane_holmstroem står den på grafisk design af en helt ny skuffe med tegning, collage og maleri.
@timesupvintage er noget nær den bedste vintage-butik i København, som ofte lægger billeder op af vintage-kampagner og nye, flotte sager i butikken. Hvis du ikke kender @tortus_copenhagen, bør du starte med at følge den nu – den kurateres af verdens mest sexede pottemager, der ovenikøbet laver enormt smuk keramik og lægger hypnotiserende videoer op af hvordan vaserne laves. @parisianfloors tager inspiration i den populære @ihavethisthingwithfloors, men er lidt mere strømlinet i stilen og inkluderer fine herresko på gulve, der kun kan findes i Paris.