Alle har deres egne små tips til at gøre livet nemmere når man klæder sig på. For nyligt kom jeg i tanke om et par af mine egne “hacks”, når jeg klæder mig på og tænkte at jeg da skulle være et skarn, hvis ikke jeg delte dem. Så værsartig – her er mine 3 bedste styling-tips!
BUKSEFOLDNING
Måske er det meget simpelt, men det er få, der husker det. Hvis du vil få foldet dine jeans op, så begge ben er lige højt oppe, så fold dem før du tager dem på. Læg dem fladt på gulvet og fold buksebenene skiftevis så du kan styre hvor højt de bliver foldet og holde dem symmetriske.
FOLDNING AF TØRKLÆDE
Det kan være lidt tricky at få foldet et tørklæde til at vikle fladt om håret eller halsen uden at hjørnerne stikker ud. et trick, der giver dig et tørklæde, du kan vikle om hvad som helst uden udstikkende hjørner, er at folde to modsatte hjørner ind først. Derefter folder du skiftevis indad med de foldede kanter og ruller tørklædet det sidste stykke.
KORTE SKØRTER
Her er et trick med hvilket du både kan genbruge gamle nylonstrømper og undgå at vise baller i korte skørter. Noget jeg altid gør, når jeg har skørter på, der går til over knæet, er at tage dine brugte nyloner og klippe 2/3 af benene af. Så har du et par tætsiddende shorts, der gør at du kan bevæge sig som du vil, selvom skørterne ikke altid dækker helt.
Hvad er jeres bedste styling-tip?