Creative Minds #7: Caroline Abel

Så er vi back on track med et lille interview med en supercool, kreativ kvinde, nemlig Caroline Abel, som arbejder med emballagedesign(hvor fedt er det lige?), kan noget med farver og laver sjove collager.

Jeg vil supergerne lave flere Creative Minds-indlæg, og er i gang med at finde dygtige kreative at skrive til – hvis I kender nogen skal I endelig anbefale! I mellemtiden kan I læse om Carolines kreative proces og projekter herunder.

Hvem er du? 
Caroline Abel, 22 år, kommer oprindeligt fra Nordjylland, men bosat på Nørrebro i København.
Jeg studerer til dagligt designteknolog med fokus på marketing og kommunikations design, og arbejder udover dette som Social Media Manager og packaging designer hos det danske beauty brand Comme Deux.

Hvordan begyndte du med at arbejde kreativt?
Jeg har altid arbejdet meget kreativt, ligegyldigt hvad jeg har foretaget mig, så det ligger meget naturligt til mig. Jeg har arbejdet på mange forskellige kreative måder, men er helt sikkert landet i mit rette kreative element. Jeg elsker at arbejde med illustrationer og generelt grafisk design – hvilket også hænger godt sammen med mit arbejde, hvor jeg designer emballage.

Og hvorfor begyndte du?
Det har altid ligget meget naturligt til mig, at arbejde med ting ud fra en kreativ vinkel. Men jeg arbejder også kreativt, fordi jeg brænder for at visualisere alting og det inspirerer.

Hvilket medie arbejder du mest i?
InDesign, Photoshop og Illustrator er de medier jeg dagligt udarbejder mine ting i. Det gælder både i forbindelse med studie, arbejde og ting jeg laver af ren interesse. Jeg kan heller ikke undvære min notesbog/skitsebog, som jeg altid har med mig, hvis der nu liiige dukker en idé op, som jeg er bange for at glemme. Derudover gør jeg rigtig meget brug af min opslagstavle derhjemme, her hænger jeg udklip fra blade, sjove materialer, billeder og andre ting som er med til at inspirerer mig.

Hvad er det særlige ved at arbejde i det medie?
Skitsebogen er god, fordi der kan du bare skitsere løs, uden linjerne behøver være præcise. Det er ligesom en frirum for ens ideer, hvor jeg bare tegner alt det jeg har på hjertet, og alt det der popper op i mit hovede. Så den er god til bare at komme af med det hele.
Adobe-programmerne er gode, fordi de retter op på tingene og gør at de pludselig føles mere virkelige og begynder at tage form. Så for mig er dette en rigtig god arbejdsprocess.

Hvad inspirerer dig, når du laver kreative projekter?
Jeg bliver meget inspireret af materialer og deres strukturer. Også materialer som jeg ikke selv arbejder i til dagligt. Derudover så bliver jeg meget inspireret af en tur gennem mit nyhedsfeed på Instagram.

Hvordan er din kreative proces?
Her kommer min notes-/skitsebog frem igen. Jeg starter næsten alle mine projekter med at skitsere mine ideer ned. Derefter begynder jeg at illustrerer dem i de medier jeg bruger. Hvis jeg skal designe emballage, så hiver jeg min elskede kasse frem, som indeholder forskellige emballager som jeg har samlet gennem tiden. De giver mig inspiration til nye designs! Og ja, man kan nok godt kalde mig nørd indenfor det område.

Hvad drømmer du om at kunne komme til at lave med din kunst?
Det kunne være sjovt at lave freelanceopgaver for nogle virksomheder, så jeg kan udvide min portefolie og prøve kræfter med forskellige stilarter.

Hvad har været dit sjoveste kreative projekt?
Mit sjoveste, men helt sikkert også mest krævende projekt, var min første emballage-design opgave. Jeg havde ikke før prøvet kræfter med at designe emballage, hvilket gjorde det til en spændende men også udfordrende opgave. På den gode måde! Opgaven var for min nuværende arbejdsplads, som skal lancerer et nyt produkt snart, og mit design er derfor heller ikke offentligtgjort endnu. Men jeg kan sige så meget, at det er for det nye brand Comme Deux, som er et dansk beauty brand. Så hold øje, det launcher snart og jeg er SÅ spændt!

Hvilke andre kreative synes du er mest spændende lige nu?
Lige for tiden er jeg meget inspireret af den danske smykkedesigner Pernille Lauridsen, som jeg synes laver nogle meget smukke og inspirerende smykker. Hun benytter sig af forskellige materialer, former og farver, hvilket jeg synes er super spændende. Derudover er jeg faldet pladask for Sofie Sol’s håndværk, som er et mix af det enkle og farverige.

 

Du kan følge Caroline Abel på hendes instagram @carolineabel her

 

Læs flere indlæg i serien: 

CREATIVE MINDS #1: Helga Askehave
CREATIVE MINDS #2: Line Rossau
CREATIVE MINDS #3: Juliane Holmstrøm
CREATIVE MINDS #4: MatMakesStuff
CREATIVE MINDS #5: Anna Kjær Damgaard
CREATIVE MINDS #6: Nina Flagstad Kvorning