Kender I det der, når et billede, et blad eller selv en typografi sætter sig fast i hjernen og, til trods for uendelige mængder af blade, billeder og typografier siden da, aldrig går tabt? Det er netop det jeg har lidt af til jer i dag. Først og fremmest er dette indlæg også en lille konstatering af, at det eneste magasin jeg nogensinde har læst troligt er danske Cover, som jeg har købt stort set hver måned og haft utallige abonnementer på siden min mor tilfældigt købte et til mig i sommeren 2006 – lige med en undtagelse af mit år på efterskole, hvor jeg er gået glip af en del. Grunden til at jeg har holdt fast i Cover er egentlig af to grunde: jeg synes deres artikler er ualmindeligt velskrevne og fængende og deres forhold til mode er knap så ophøjet og fancy som andre modeblade – der er plads til humor! Men nu hvor vi så har fastslået, at det er Cover, vi taler om, vil jeg fortælle jer lidt om mine topfavoritter af den store mænge magasiner de har haft på kioskehylderne gennem tiden.
Do you know the feeling, when a photo, a magazine or even a typography sticks to your mind, despite infinite amounts of photos, magazines or typographies that pass you by, and never seems to leave your memory? That is exactly what I have to tell you about today. First and foremost, this post is also a little statement about me never having bought a magazine as religiously as I have bought the Danish magazine, Cover, which I’ve been buying each month and having had uncountable subscriptions to since my mom coincidentally bought me one in the summer of 2006 – with one exception of my year at continuation school, where I missed a lot. But now, as we’ve agreed on talking about Cover in this post, I’m going to tell you about my top faves of those tons of magazines they’ve been putting on the shelves of the newsstands through time.
Til at starte med var det, stort set alle bladene indtil omkring maj 2009 fangede mig med, hele det grafiske udtryk. Dengang havde hvert blad sit eget farvetema og forskellige fonter på forsiden og på ryggen af bladene. Hver måned kunne man både glæde sig til et nyt blad, men også et nyt grafisk udtryk – flyvsk jo, men også spændende og fængende samtidigt. Man huskede de enkelte magasiner på en helt anden måde dengang.
For starters, the thing that pretty much every magazine before May of 2009 caught me by, was the graphics of the magazine. Then every magazine has each of their own graphic expression, colour theme and different fonts on the covers and on the backs of the magazines. Each month, one did not only look forward to a new magazine but also a new graphic theme – flighty, yes, but also exciting and engaging. One remebered the magazines in a completely different way back then.
Det første blad, der har sat sig fast hos mig er fra september 2006, hvor Cover introducerede mig, sådan rigtigt, for Freja Beha. Jeg husker billederne fra hendes editorial i bladet og interviewet med hende ret så klart. Rent faktisk var netop dette blad en begyndelse på en årelang besættelse af Freja og jeg har da naturligvis haft intersiderne af mine skabe fuldstændigt klistret til med billeder af hende fra editorials, magasinforsider, kampagner og deslige – ja, jeg gik endda så langt som at købe en parfume, udelukkende fordi hun var model for kampagnen. Så ja, et skælsættende magasin! Det andet blad jeg husker bedst er fra april 2007, hvor jeg for alvor fik øjnene op for colourblocking og drømte mig væk i editorials med clubkid-agtig stil, som siden da har fascineret mig. Her begyndte jeg for alvor at være vild med stærke farver og fik blandt andet anskaffet mig en skrigpink bomberjakke fra Mads Nørgaard, hvilket var ret så “uha” dengang og som stadig hænger i min garderobe – nu omringet af tonsvis af andre klare og strålende farver.
The first magazine that has stuck to my mind is from September 2006, when Cover introduced me to Freja Beha. I remember the photos from her editorial and the answers from her interview incredibly clearly. Actually this magazine was the beginning of a long obsession with Freja and I had, of course, covered the insides of my closet doors completely in pictures of her from editorials, magazine covers and campaigns. Oh well, I even went as far as to buying a perfume of the sole reason that she was modeling for the campaign. So yes, a seminal magazine. The second one I remember the most is from April 2007, when I truly started noticing and loving colourblocking and a clubkid-like style that has been fascinating to me ever since. I started getting really into bright colours and even bought a neon pink bomber jacket from Mads Nørgaard, which was kind of “oh my” back then, and which is still to be found in my wardrobe amongst tons of just as brigtly coloured clothes that has come along since then. 
