Nu hvor jeg har sådan en forkærlighed for second hand-tøj og de fine historier det kan fortælle, kombineret med det faktum at mors dag er i morgen, synes jeg, det er passende at smide et indlæg på banen omkring netop genbrug, minder og(for første gang i bloggens historie) min mor.. Sådan da.
I går aftes ringede jeg til min mor og fortalte hende om indlægget, jeg ville skrive her. Mit formål var at grave nogle vidunderlige historier frem omkring hvilke minder, hun har fra hendes ungdom, hvor hun var iført det tøj på gif’en herover, jeg har arvet fra hende(tak gud for at alle kvinder i min familie havde den samme kropsstørrelse i deres unge dage, og at alt hendes ungdomstøj sidder på mig, som var det syet på). “Jeg kyssede min første kæreste i den gule buksedragt.”, “Jeg rejste Europa rundt i de korte, ternede shorts.” eller “Jeg brugte læderskoletasken hver dag i gymnasiet.” var nogle af de historier jeg håbede på at ruske ud af hende.. Desvære gik det anderledes for sig og den kommentar jeg fik fra min mor omkring det tøj, jeg selv har prissat så højt og drømte om ville bringe en masse nostalgi frem var “Det kan jeg egentlig ikke huske.”. Men historier fik jeg alligevel – om noget andet tøj vel at mærke, men om noget tøj. Jeg fik historier om den grønne velour-anorak, hun havde på til sin blå mandag og om den gule frotté-morgenkåbe, hun vandt i en konkurrence og rendte rundt i på stranden, lykkelig over at være med på moden..
Min pointe med alt det her er egentlig bare, at det der med tøj og minder, det er der altså noget om! Selvom jeg ikke fik de historier om tøjet, jeg havde håbet på, bragte spørgsmålene om minder med tøj alligevel en nostalgisk følelse op i min mor og historierne omkring det tøj, hun husker allerbedst kom frem. Personligt har jeg selv en mission om at knytte minder til mit tøj – og især de stykker tøj, jeg ved jeg vil have længe og måske endda give videre til mine efterkommere engang. For ligesom et gammelt billede eller et nedarvet teaktræsbord kan bringe minder frem om oplevelser, man har haft, eller mennesker, man har kendt, kan tøj uden tvivl være en ligeså nostalgisk ting.
foto af Stockholm Streetstyle
Jeg husker tydeligt de mest mindeværdige dage, hvor jeg har haft min mors beklædningsarvestykker på. Som for eksempel min første dag til min føste modeuge i Paris, hvor jeg var iført min mors gamle, gule buksedragt, en tynd læderjakke og et par snøresko fra H&M i 10 graders varme(eller kulde) og blev fotograferet af Stockholm Streetstyle som det allerførste, der skete for mig den dag. Eller min sidste undervisningsdag i gymnasiet, hvor jeg var trukket i mors gamle 50’er-agtige ternede shorts tilsat stort, bølget hår, en 80’er-t-shirt og strømper i højhælede sandaler. Dengang, før mor og jeg vaskede den orange striksweater, som mormor havde strikket, alt for lille, hvor jeg brugte sweateren som kjole med mit nyklippede asymetriske hår og en blå plasticdims på hovedet, en dag, hvor jeg skulle farve en venindes hår.
De fleste af de største oplevelser i mit liv husker jeg faktisk gennem det tøj, jeg havde på på den pågældende dag. Jeg husker lige så godt mit outfit til fysik-eksamen i 9. klasse, som jeg husker hvad jeg havde på, da jeg vandt modeblogprisen. Og jeg håber lige så meget at jeg, ligesom min min mor, engang kommer til at fortælle historier, der knytter sig til minderne om hvad jeg har haft på.
Hvilket stykke tøj har I de bedste minder med? Og hvad er jeres bedste beklædnings-arvestykke?