En guide til mine stamsteder i Paris

paris stamsted-guideNu hvor jeg besøger byernes by, Paris, omkring 4 gange om året, har jeg efterhånden vænnet mig til byen og har fundet et par steder, jeg altid vender tilbage til, når jeg er i byen.

Jeg har min lille tur omkring St. Germain des Pres med shopping og mad, second hand-svingom’en med butikkerne i Le Marais, afstikkeren til det bedste bageri ved Republic og en god klassiker på Rue St. Honoré..

Så nu er det jeres tur til at blive vist en smule rundt i “mine” steder i Paris – værsartig!

SHOPPING NEMESIS BABE PARIS 1: Colette, 213 Rue St. Honoré, 1. arondissement
Colette er en af de nok mest populære og kendte butikker i Paris. Altid proppet med mennesker og kendetegnet ved den vidunderlige duft, man får i smasken, når man kommer ind ad døren. Her finder du kunstbøger, udvalgt designertøj til begge køn, hip musik og smarte magasiner, sjove dimser og småting og går du nedenunder, finder du en café og vandbar(ja, så har man også hørt det med!). Butikken er ret dyr, men jeg kommer altid omkring den, også selvom jeg ikke har råd til at købe noget.

2 + 3: KILOSHOP, 125 Boulevard St. Germain, 6. arondissement & 69-71 Rue de la Verrerie, 4. arrondissement
Som navnet antyder har disse butikker noget med vægt at gøre – jeps, i Kiloshop finder du hvad, der svarer til genbrugstøjets bland selv-slik. I alle Kiloshop-butikker betaler du nemlig efter vægt og der er uendeligt mange vidunderlige sager(seriøst, der er så meget tøj at det er utroligt) at finde i disse butikker. Blandt andet købte jeg hele min nye samling cykeltøj i Kiloshoppen i Le Marais. 100% sikkert et besøg værd for second hand-elskere som jeg.

4 + 5: Free’P’Star, 20 Rue de Rivoli(lidt malplaceret på kortet) & 8 Rue Sainte-croix de la Bretonnerie, begge i 4. arrondissement.
Free’P’Star-butikkerne er endnu en af Paris’ second hand-butikskæder, som virkelig er værd at stikke hovedet ind i. Her finder du vidunderligt meget lækkert(og til tider ulækkert) second hand-tøj, dog, som regel i en ret rodet butik. Er du heldig, kan du finde de mest vidunderlige ting i 1euro-kasserne, man kan finde i hver og en af butikkerne – jeg lover jer, man kan gøre de vildeste køb!

6: Vintage Desir, 32 Rue des Rosiers, 4. arrondissement
I Vintage Desir – en butik, mange fejlagtigt kalder Coiffeur, eftersom der over butikken er et gammelt, stort “Coiffeur”-skilt, finder du ligeledes en masse lækkert second hand-tøj. Velsorteret i den lille butik hænger tøjet i kategorier, så man ikke render forvirret rundt(hvilken man nemt kan komme til i Free’P’Star-butikkerne), og priserne er absolut acceptable. 10 euro for kjoler, 5 euro for nederdele, 5 euro for denimskjorter og så fremdeles. Man kommer sjældent af med mere end 30 euro for ét stykke tøj!

7: Pylones, 92 Rue St. Martin, 4. arrondissement
I Pylones finder du alt det, du ikke har brug for. Eller alt det, du ikke vidste du havde brug for. Som for eksempel en tandbørsteholder til at sætte på spejlet formet som en flodhest, en paraply med et krokodillehoved, opvaskebørster formet som fine damer, et fugleformet  rivejerne eller en katte-tape-dispenser. Der er utroligt mange Pylones-butikker i byen – ja nærmest én i hvert arrondissement!

 

MAD PARIS NEMESIS BABE 8: Du Pain et des Idées-bageriet, 34 Rue Yves Toudic, 10. arrondissement
Hvis du alligevel er på tur omkring Canal St. Martin(meget anbefalelsesværdigt), bør du tage omkring bageriet Du Pain et des Idées(“Brød og Idéer”), hvor du finder det bedste brød i Paris. Efter mine snart 14 ture til Paris har jeg endnu ikke smagt mere vidunderlige og sprøde croissanter, end dem jeg får hos dette bageri, når jeg er oppe ved Margiela-showet og skyde street style hver couture sæson. Ja, selv showgængerne står glædeligt i kø i en halv time efter showet for at få fingrene i deres pistacie-snegle! Åh, og lad mig lige rette det, jeg skrev først: uanset hvor du opholder dig i Paris – ikke kun hvis du er i området – bør du tage metroen til Republic og købe brød hos Du Pain et des Idées!

9: Coffee Parisien, 4 Rue Princesse, 6. arrondissement
Når jeg flotter mig lidt og tager ud at spise, i stedet for at leve af baguettes spist på hotelværelset, gør jeg det som regel på en dag, hvor jeg er i St. Germain des Près-området på apoteksshopping(næste punkt på guiden), for så kommer jeg nemlig lige forbi Coffee Parisien på Rue Princesse. Selvmodsigende nok, er Coffee Parisien en type amerikansk diner – naturligvis sat i franske omgivelser, dog med dækservietter med staternes præsidenter gennem tiden – hvor jeg kommer for at spise tun-burgers og bagels med avocado og hash browns. Et lækkert og utroligt anbefalelsesværdigt sted, hvor man lige så godt kan spise, hvis man kommer forbi – jeg plejer som regel at betale omkring 20 euro for et helt måltid med drikkevarer.

 

apotekervarerpariS NEMESIS BABE GUIDE10: Citypharma Du Four Bonaparte, 26 Rue du Four, 6 arrondissement
Her kommer tippet over dem alle. Det, som er et af de vigtigste steder at besøge, når man er i Paris: Citypharma-apoteket i St. Germain-des-Près! “La pharmacie fameuse”, hørte jeg engang en dame sige udenfor butikken, og det er så sandt som det er sagt. Her får du apotekervarer såsom Biodermas Solution Micellaire, der er så populær i blogland og modeverdenen at det halve kunne være nok, til næsten ingen penge(jeg mener det er 15 euro for 1 liter.. Ja, en hel liter!) og derudover finder man stort set alle franske cremer og apotekervarer til de laveste priser i hele byen. Så ser du et apotek på hjørnet af Rue du Four og Rue Bonaparte, hvor de grønne kors blinker med den forkerte temperatur og det forkerte klokkeslet og er det fyldt med asiater med røde kurve i hænderne, er du kommet til det rette sted!

 

Ta-daaaaa!

Det var min korte stamsteds-guide til Paris – hvad synes I om den?