mit kamera-udstyr

nemesis abbe camera lenses 35mm 50mm 85mm canon eos 7d-1Noget af det, jeg oplever I er ret så interesserede i, er mine billeder, mit kamera og alt det foto-halløj, jeg går og har gang i. Og nu, hvor jeg er en af de utroligt få bloggere, der også arbejder freelance som fotograf, synes jeg det var relevant lige at give jer et lille kig ind i den samling af kamera-udstyr, jeg gennem tiden har fået anskaffet mig.

 

KAMERAHUS

Jeg skyder alle mine billeder med mit Canon EOS 7D kamerahus, som jeg købte for 1,5 år siden, brugt gennem DBA. Dette kamera er det smarteste, man kan få fingrene i i Canons EOS-serie, før det bliver full frame(læs om full frame her). Kamerahuset har tjent mig utrolig godt, og så snart man bliver fortrolig med sit kamerahus og kender til alle indstillingerne, er der næsten ikke de billeder du ikke kan tage. Jeg købte det før jeg vidste hvad full frame var, og tænkte at jeg ikke har brug for det – men nu, hvor jeg leverer billeder til andre end mig selv, går jeg godt nok og drømmer om at få fingrene i et full frame-kamerahus. Behøver du ikke full frame, men vil du alligevel gerne investere penge i et godt kamerahus, er 7D’eren virkelig fin!

 

50MM, f/1.8 OBJEKTIV

photo stuff-3

Mit 50mm-objektiv var det første objektiv, jeg anskaffede mig udover standard-objektivet, der normalt følger med et kamera. Det har en fast brændevidde på 50mm – altså ingen zoom, udover med fødderne – og en maksimum blænde på 1.8, hvilket gør at objektivet kan tage mere lys ind og gøre baggrunde mere slørede. Blogger-objektivet, er der også mange der kalder det, da det har en fin pris og laver en god sløret baggrund, uden man skal betale i alt for dyre domme for det. Objektivet har fulgt mig i årevis nu, og faktisk er det det, jeg skyder mine street style-billeder på. Købt i Click.

 

 

35MM f/2.0 USM OBJEKTIV

photo stuff-4

Mit 35mm-obejktiv har jeg købt, efter jeg et begyndt også at skyde backstage og events – og for nemheds skyd, når jeg for eksempel skal skyde billeder som de brugt i indlægget her. Det er nemlig en del mindre zoomet ind end 50mm-obejktivet, således man ikke skal så forfærdeligt langt væk. USM-billedstabilisatoren gør at objektivet fokuserer kvikt og næsten lydløst og at billederne bliver så dejligt sprøde og skarpe. Jeg har blandt andet skudt “Jeg, mig og min garderobe”-serien og mine beauty-indlæg med objektivet her. Købt hos KameraShop.

 

85MM f/1.8 OBJEKTIV + MODLYSBLÆNDE

photo stuff-2

Mit 85mm er min baby. Det er med det, jeg skyder mine outfit-billeder, som, siden jeg anskaffede mig det, er bevet så meget skarpere og lækre at se på. Dog er 85mm også en del “zoomet ind” hvilket gør at der skal være utroligt meget plads til at skyde billederne, da fotografen som regel skal stå omkring 4-5 meter væk fra mig. Jeg synes billederne bliver mere skarpe og baggrundene mere slørede, når jeg skyder med mit 85mm-objektiv, end når jeg skyder med 50mm-objektivet, selvom begge har en blænde på 1.8. Jeg købte objektivet med modlysblændeDBA til omkring halv pris af hvad, det står til fra nyt – det har en enkelt skramme og fungerer ellers upåklageligt!

 

CANON RC-6 FJERNBETJENING

photo stuff-5

Min fjernbetjening til mit kamera er et af de klogere køb, jeg har gjort mig. Helt enkelt er det en fjernbetjening til kameraet, således jeg kan stå foran det mens jeg skyder, hvilket gør, at jeg ikke er afhængig af andres hjælp, når jeg skal skyde billeder til indlæg som DETTE eller DETTE. Prisen er ganske overkommelig og jeg kunne ikke være gladere for at have anskaffet mig denne lille dims! Købt hos Click.

 

 

SONY CYBERSHOT DSC-QX10-MOBILLINSE

photo stuff-1

Dette er et af de mest pudsige kamera-udstyrskøb jeg har gjort, men ikke desto mindre et rigtig godt et også. Min kamera-linse fra Sony fungerer nogenlunde som et standard-objektiv til et kamera(18-5mm f/3,5), og så er den trådløst hooket op til min telefon, som så fungerer som skærmen på “kameraet”. Det er også muligt at klikke linsen fast på mobiltelefonen, så man føler at man render rundt med et lille digitalkamera. Det er linsen her, jeg bruger, når jeg tager billeder til min instagram, når jeg er alene – så sætter jeg linsen på et stativ og står med min telefon i hånden, hvor jeg kan se billedet og styre linsen. Smart? Helt sikkert! Købt hos Elgiganten.

 

Jeg håber I kunne bruge mit lille kig ind i kamera-garderoben – hvis I har spørgsmål, så skyd endelig løs og fortæl også endelig om jeres egne oplevelser med objektiver og kameraer!