Jeg har længe gået og frydet mig over at være ung. Jeg befinder mig så godt i ungdommen, ikke at skulle være voksen eller se voksen ud, leve lidt naivt i troen om at alle ens livsdrømme går i opfyldelse og at man ikke behøver at tage stilling til livet, ikke at være komplet ansvarlig og ikke behøve at vide hvordan jeg lapper en cykel eller laver min selvangivelse.
Modemæssigt er jeg også superglad for at være ung. Jeg kan stadig eksperimentere og forsøge mig med at finde min stilmæssige identitet – og prøve alting af. Jeg forestiller mig at der er færre, der ville se skævt til en pige på 22 iført udelukkende pink eller med tossede pailletsweatre end de ville, hvis det var en kvinde på 42. Eller 62.
Dog kom jeg for nyligt i tanke om en vidunderlig blog, der lagde en dæmper for min frygt for at blive ældre – jeg bloggede om den engang for år tilbage og er for nyligt kommet i tanke om den igen, nemlig Advanced Style. Jeg har en tendens til at tænke at det, at blive ældre, hænger sammen med at skulle blive mere kedelig, mere ansvarlig og mindre fjollet, men efter jeg lige brugte en portion tid på Advanced Style forleden dag, blev jeg overbevist om at det ikke nødvendigvis er faktum.
Alle de skønne kvinder med kæmpe portioner af livsglæde, tøjglæde, masser af attitude og de mest fantastiske sager i garderoberne sætter en fed streg under at det ikke nødvendigvis kun er ungdommen, der kan sættes lig med eksperimenterende stil, farver, kostume-agtige outfits og vilde prints.
Det må jeg hellere huske på, når jeg bliver ældre, så jeg ikke går i kedsommelighedsfælden.