second hand falsk pels, second hand sko
Alle tager stilling til pels – men er det det eneste materiale, vi bør være kritiske overfor?
Pels-industrien har i mange år været omdiskuteret og udskældt, pelsklædte folk har fået kastet rød maling på minken og er blevet beskyldt af miljøaktivister for at være mordere.
Jeg kan godt følge med i ideen om det faktum at pels er lig med død for et eller flere levende væsener; pelsen er så tydeligt et tegn på menneskets forbrug af naturens ressoucer til egen forbrug, men om det at gå med andres huder er forkasteligt eller ej, vil jeg lade være op til den enkelte..
Der er nemlig noget andet, der er begyndt at optage mig mere. For alle tager stilling til dig, din moral og din påklædning, hvis du går i pels, men noget vi har glemt at overveje er at der findes andre materialer, der også er ødelæggende for miljøet, og som vi er fløjtende ligeglade med.
second hand denimjakke, second hand kjole
Et materiale, der er lige så trendy som pels, og også enormt ødelæggende for naturen er en af modens grundpiller: denim. Der er begyndt at komme mere fokus på at genbruge og rense vandet brugt i denimproduktionen over de seneste år, men noget, der ikke kan overses er det faktum at farvningen af denim også slår ihjel.
Selvom krav for at rense det vand, der bruges i denimproduktionen strammes, udledes der stadig vand fra farve-møllerne fyldt med kemikalier, der dræber livet i floderne og gør vandet ubrugeligt for de mennesker, der bor i området. Nu ved jeg ikke enormt meget omkring kemien i denimproduktionen(er du interesseret i at læse om forurening i forbindelse med denimproduktion, så læs artiklen HER og HER), men der hvor jeg gerne vil hen er: hvorfor kaster miljøaktivisterne ikke rød maling på dem, der går i denim?
Er den kritiske sans for hvad vi ifører os stoppet med pels? Og er vi egentlig også ukritiske overfor hvordan vores lædersko, læderjakker og den der nye smarte ruskindsnederdel bliver produceret? Hvorfor er det ikke lige så vigtigt at tage stilling til hvor alle de andre materialer kommer fra? Denim er absolut ikke det eneste materiale, udover dyreprodukter, der kunne produceres på mere miljøvenlige og ikke desto mindre etiske måder, men det er absolut et eksempel på et materiale på lige fod med pels, hvad angår den kritiske sans, vi bør have i forhold til hvad vi ifører os.
fjerjakke af fjer, der er biprodukt af kalkunkødproduktion, second hand skørt
Det er gået op for mig, at jeg altid spørger, hvilken type skind, fjer og pels de bruger, hvis de har det i kollektionen, hvor de får det fra og hvad deres politik omkring skind og pels er, når jeg har diskuteret med forskellige brands omkring samarbejder. Og som regel er brugen af skind noget, de har taget stilling til og vælger kun at bruge skind og fjer, der er et bi produkt af kødproduktion… Men jeg har sjældent spurgt hvordan de producerer deres andre materialer eller indfarver deres denim, og når jeg endelig gør det, er responsen sjældent særligt givende.
Har vi simpelthen valgt at lukke øjnene for spørgsmålet omkring hvor vores tøj og sko kommer fra med mindre vi snakker om pels?
Efter at have overvejet den dobbeltmoral der hersker i forhold til vores holdning til de materialer, vores tøj er lavet af, kan jeg mærke at jeg selv har behov for at spørge hvor mit tøj kommer fra, hvis ikke det er genbrug, hvem der laver det og hvilke effekter de har på miljøet.
(photo by Andreea Bogdan for Grazia.it) second hand ruskindsjakke, second hand lædertake, Weekday jeans, Zara læderstøvler
Jeg har netop sendt en mail til min pr-kontakt fra Weekday omkring hvordan de farver deres denim og hvordan deres bomuld produceres. Så kan jeg med lidt mere fornemmelse for hvad, jeg egentlig køber, anskaffe mig de helt formidable kassebukser på billedet herover, der kommer i butikkerne til sommer.
Jeg har ikke til formål at være bebrejdende eller hellig med mit indlæg, men jeg vil gerne stille spørgsmål ved det tøj vi går i og hvilke overvejelser vi gør os – hvis vi gør nogle – når vi køber det. Og sidst men ikke mindst vil jeg gerne vende det med jer – hvad synes I?
Kommentarer
0 svar til “Denim og dobbeltmoral: tager du stilling?”
Fedt med det her indlæg Marie.
I mine øjne burde valget om at iføre sig et andet levende væsens hud dog ikke være et valg op til den enkelte. Ideelt set. Det væsen der lader livet har ikke særlig meget at skulle have sagt. Et sentient væsen, der kan føle smerte og dødsfrygt, og har ligeså meget lyst til at leve, som alle vi andre. Det gør mig så trist. Det virker også så forkert, at give sig selv god samvittighed ved at købe en fjerjakke, som er “et biprodukt” af en ligeså forfærdelig og smertelig industri. En en industri, man derved støtter.
Håber ikke dette opstød var for surt.
Har du mon set “Cowspiracy” eller “Earthlings”? Virkelig interessante 🙂 “The True Cost” er også god. Netop om tøjindustriens bagsider.
KH
Tak skal du have, Smilla 🙂
Det kan jeg godt forstå at du siger og jeg bifalder absolut heller ikke pelsindustrien specielt meget. Hvad jeg mener med at det må være op til den enkelte, er, at jeg ikke vil gå ud og bestemme hvad andre skal iføre sig eller hvad de skal mene – for det vil jeg ikke. Jeg kan kun gå udfra hvad jeg selv synes og det er mit udgangspunkt – alle synes forskellige ting om betændte emner som dette, og jeg synes ikke jeg har retten til at gå ud og pådutte nogen en mening. Det samme er hvad jeg mener med indlægget her, der jo i princippet handler om denimproduktion – jeg er ikke specielt meget for den måde, materialet produceres på, og dermed har jeg taget stilling. Om andre glædeligt går ud og køber denim(eller pels for den sags skyld) velvidende omkring materialets produktionsmetoder, synes jeg er op til dem, selvom jeg måske ikke er enig. , så længe de har taget stilling.
Jeg har hverken set cowspiracy, earthlings eller the true cost, men vil helt sikkert tjekke dem ud.
Jeg synes det er skide godt, at personer med indflydelse begynder at sætte spørgsmålstegn ved tingene.
Jeg er så træt af at vi alle sammen lukker øjnene i stedet for at tage stilling.
Lad os se hvordan kødet faktisk bliver lavet, og så kan vi tage stilling til vores levemåde – og stå ved den. Uden mudderkastning. Jeg ved hvordan kød bliver lavet, og jeg spiser det ikke.
Lad os se hvordan tøjet bliver lavet, og så kan vi tage stilling til vores levemåde. Jeg ved hvordan pels bliver lavet. Og jeg bruger det ikke. Nu ved jeg hvordan denim bliver lavet. Og jeg bruger det. Jeg åbnede øjnene og tog stilling til tingene. jeg er så træt af sætningen “Jeg vil ikke vide det”.. Nej, for så skal man tage stilling til noget. Men sådan er livet altså. Ved at lukke øjnene tager man altså et valg, man står bare ikke ved det.
Tak for din kommentar Sandie – det er nemlig vigtigt at tage stilling 🙂 Uanset hvilken mening, man danner sig, synes jeg nemlig heller ikke man må lukke øjnene for hvad det er vi går og bruger og hvor det kommer fra.
Som altid er dine indlæg pakket med information, og ligesom da du skrev dit indlæg omkring streetstyle og din uge med fokus på bæredygtigheden bag tøj, satte du nogle tanker i gang – og det er vel det første skridt mod accept og ændring? Tak for endnu et fantastisk indlæg!♥
http://spectrum-nannaoerner.bloggersdelight.dk/
Tak skal du have, Nanna, jeg er rigtig glad for at høre at mine artikler sætter tanker i gang – det er nemlig det jeg er ude på: at få mine læsere til at tænke over tøjet, de går i, uanset hvilken mening de så danner senere hen.
Endnu engang tager du kegler! Midnatslæsning hos dig er altid en sikker vinder!
Jeg vidste ærligt talt ikke at denim produktion var så skadeligt… Det er ubehageligt at vide at der er nogen der må lade livet eller “blot” undvære et måltid eller to pga mine genstande i denim. Og så er det jeg tænker – Er der overhovedet noget tøj vi kan gå i uden samvittighed? Jeg må være ærlig og sige at jeg ikke tør overveje det. Ligesom jeg heller ikke tør tage stilling til pels, læder, ruskind, og ja – heller ikke buræg.
Nogen vil sige at jeg er egoistisk – det kan sagtens være at jeg er det på det punkt. Jeg kan “bare” ikke overskue at skulle tage stilling til så utroligt mange ting. For så kunne jeg også vælge at jeg ikke ville bruge benzin, fordi det udlader CO2 eller at jeg ikke ville overveje kemikalierne i mine skønhedsprodukter eller i hårfarve – for de er helt sikkert mindst lige så skadende som alt muligt andet.
Det tror jeg er min svaghed – at det for mig er alt eller intet. Det må jeg blive bedre til. At tage et skridt ad gangen, og gøre hvad jeg kan i nuet.
Dog tror jeg ikke at jeg ville stoppe med at gå i denim, men jeg vil helt klart kigge langt efter nogle mere bæredygtige alternativer – og så håber jeg at flere producenter går den vej også, for så bliver det “nemmere” for os som forbrugere at vælge den rette vej. Dermed ikke sagt at det er deres skyld at verden går i stykker – der har vi alle en smule skyld.
Måske lidt usammenhængende, men midnatsskriblerier giver sjældent helt mening 🙂
Hej Laura,
Jeg forstår 100% hvor du kommer fra – det er nemlig enormt uoverskueligt, hvis man skulle vide hvor alt kommer fra! Men med den her artikel har jeg egentlig bare overvejet hvorfor der kun bliver taget stilling til én ting og man vælger at være uvidende omkring det andet. Og det er dét der er spændende ved f.eks. de valg du tager, fordi det netop er uoverskueligt at vide, men samtidigt sætter det vel nogle tanker i gang hos dig? Jeg synes det er et enormt spændende felt at udforske, det med at sætte tanker i gang omkring sådan nogle enmer, uanset hvad folk mener om dem. Og det er muligt at finde mere bæredygtige denimproducenter hvis man søger efter det(Monki har f.eks. også lige lavet en økologisk denim-serie, men indfarvningen af det ved jeg ikke noget om endnu) og kan man finde second hand-denim, der passer, så kan man jo holde sig neutral på den vis.
Jeg skal til en konference for bæredygtig mode i maj, hvor H&M, Levi’s og G-star kommer og taler, hvilket jeg er meget spændt på!
Det er en god kommentar du kom med, Laura, jeg synes absolut den giver mening!
Fedt indlæg! Du sætter så ofte ord på det, jeg selv går rundt og tænker og aldrig før sagt højt! TAK! 🙂
haha, det er da dejligt at høre! 🙂
Du er så sej, Marie! Jeg tænkte lige på, om du kender til Fashion Revolutions kampagne #whomademyclothes? Den passer i hvert fald ret optimalt til dit indlæg her 🙂
Hej Emma, det lyder spændende, det må jeg lige tjekke ud!
Fedt at du tager emnet op til debat! KÆMPE respekt herfra
Tak skal du have, mathilde! 😀