LIPS: L’OREAL, WATCH: CLUSE, HAT, BAG, SHIRT & DUNGAREE DRESS: SECOND HAND, SHOES: SELECTED
For nyligt kom jeg frem til at jeg, stil-mæssigt identificerede mig en del med to modpoler. Jeg skulle beskrive mig selv i en tekst og fik skrevet “jeg er en blanding af en 80-årig dame og en 5-årig pige i en 24-årig krop”. Jeg elsker farver og ballade og elsker samtidigt midi-skørter, ting der ser gamle ud og gamle lædertasker. I fredags var fordelingen af den 80-årige og den 5-årige omtrent 10/90 – min skønne læderdametaske kom frem og ellers står den på et af mine friskeste outfits på det seneste. Jeg var personligt helt vild med det, stråkasket, citrusskjorte, smækkjole, uhm!
Men det fik mig til at tænke: normalt opfatter folk mig som yngre end jeg er. Som 19-årig til min første Pariser-modeuge blev jeg skudt til at være “ikke en dag over 16”, og det tog en god håndfuld sæsoner, før de andre fotografer så mit job som streetstyle-fotograf på lige fod med deres, selvom jeg havde kunder som Asos, Elle og NastyGal. Når jeg går i byen er det ikke sjældent, at jeg skal hive ID op ad lommen for at vi alle lige er sikre på at jeg er over 18 eller 21, hvilket naturligvis også skete i fredags. Jeg elsker at klæde mig lidt mere farverigt end mange danskere, men jeg synes at min måde at klæde sig på ofte gør at folk, for det første, skyder mig til at være yngre end jeg er, og for det andet, tager mig lige en tand mindre seriøst end piger i mere neutralt tøj.
Det er i hvert fald min oplevelse, at jeg ofte lige skal virke lidt ekstra ekstra voksen, før jeg bliver taget seriøst – så jeg vil gerne høre hvordan det står til med jer? Hvordan forholder I jer til folk i farverigt tøj versus folk i neutralt tøj – og hvordan føler I at jeres personlige tøjstil har effekt på opfattelsen af jer?
Behøver det at være en konvention at sjov og farver er lig med useriøsitet eller barnlighed? Og hvad synes I om mit outfit?
SHOP SMÆKKJOLER
[show_shopthepost_widget id=”1605348″]
Pssst… i dag er jeg til Copenhagen Fashion Summit, verdens største bæredygtighedskonference for mode, se med på min snapchat @mariemyrhoj!
Kommentarer
0 svar til “dress your age”
Dit outfit er som altid, virkelig lækkert!
Jeg tænker tit over stil, og min fremtoning. Jeg er gymnasielærer. Det er virkelig vigtigt for mig, at jeg står ved hvem jeg er, overfor mine elever. Så kan jeg vise dem, at det er i orden at være som man er. Det står jeg ved.
Der kommer mange kommentarer fra eleverne, men langt de fleste er rosende.
Jeg har en ret farverig garderobe (ikke så farverig som din, men det er tæt på), der primært består af genbrug. Jeg har tatoveringer (3, og de sidder alle sammen steder hvor de kan ses) og jeg går med læbestifter i klare, skarpe farver.
Jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker, men så igen, så har jeg faktisk erfaret, at jeg bliver taget mere alvorligt når jeg klæder mig som jeg vil, fordi folk kan se, at jeg hviler i mig selv. I hvert fald i det lange løb. Jeg er så også 187 cm høj, så det med at blive forvekslet med en der er yngre, er aldrig sket for mig.
Det ER anstrengende at skulle kæmpe for respekten nogle gange, men det er absolut at foretrække at stå fast. Vi må jo være nogen der udfordrer konventionerne, og viser at vi også skal tages alvorligt.
… og så er jeg bare lykkelig for, at jeg ikke arbejder et sted med en “nålestribet” dresscode. *gys*. Det ville aldrig være mig.
Tak skal du have! 🙂 Og fedt at høre at du kan inspirere dine elever med dine tøjvalg og din stil, så vigtigt!
Jo, nogle gange synes jeg den farverige stil også sagtens kan være respektindgyende, men det synes jeg ofte først sker efter man har snakket med folk og slået sig fast som et voksent menneske. Og tjo, måske gør højden noget – nu er jeg jo petit og splejset, så jeg tror der er lidt forskelle mellem hvordan du og jeg opfattes, aldersmæssigt 😉
Men props til dig for at køre stilen i dit job(og at du har et job, hvor man kan gøre det, ih, nålestribet, ufff!)
Jeg ved lige præcis hvad du mener Marie!
Jeg er 22 og går også i farverigt og ofte også “barnligt” tøj fundet i genbrugsen. Jeg elsker farver og synes generelt folks måde at klæde sig på er trist og ofte et udtryk for at ville være på den sikre side, fremfor bare at have det sjovt. Tøj skal da bare være sjovt! Hellere risikere at se fjollet ud, men til gengæld peppe humøret op end kun at gå i det samme sorte sæt, for at være sikker på at være stilet.
Jeg bliver også altid spurgt om id hvis jeg har farverigt tøj på i byen. Nogengange tager jeg sort på når jeg skal i byen, til en afveksling, fordi det gør jeg ellers aldrig. Og så kan jeg vade ind lige hvor jeg vil.
Jeg har også præsteret at blive nægtet øl fordi det regnede og min regnjakke er grøn. Jeg var 21, men hun mente jeg var 17. Vi var en større vennegruppe og de fleste var yngre end mig, men havde sorte regnjakker, så de blev ikke spurgt om id overhovedet. Måske er det bare mig, men jeg bliver rigtigt tit frustreret over dette og føler det ret diskriminerende. Jeg opfører mig også altid ekstra voksent når jeg møder nye mennesker, fordi jeg mærker de ikke tager mig seriøst og ved jeg måske fremstår mere barnlig pga. mit tøj. En sidegevinst er dog at de fleste ofte opfatter mig som en sød og artig pige de har tiltro til, fordi jeg måske ser sødere og mere artig ud. Det er jo altid en fordel, uanset om det nu passer eller ej 🙂
Jeg bliver så glad hver gang jeg møder nogen i mange eller stærke farver og tager mig selv i at tænke at vi er en del af samme klub i kampen for farverne 🙂
Åh, jeg ved så meget hvor du kommer fra – jeg oplever helt det samme og er ligeledes lidt ekstra voksen i nye selskaber! Men ja, det med at folk går udfra at man er sød er jo en bonus! Jeg synes i hvert fald tit at folk ser én som imødekommende og sød, fordi man har kapow på farverne – og jeps, når man møder andre farveelskere, føler man virkelig at man er en del af en klub, haha! 😀
Jeg bliver også tit forvekslet med én der er meget yngre, end jeg er. Jeg har ikke en voldsomt farverig eller anderledes tøjstil, men nok alligevel lidt mere end den gennemsnitlige danske pige i 20’erne. Og egentlig går jeg heller ikke meget anderledes klædt end da jeg gik i gymnasiet. Men jeg tror ikke kun det er tøjstilen, jeg tror lige så meget, det er mit “uskyldige” ansigt og min relativt spinkle kropsbygning – og kunne forestille mig, det samme gjorde sig gældende for dig? Men det kan selvfølgelig være svært at skelne, netop når du også går i farverigt tøj. Jeg bliver rigtig ofte spurgt om jeg skal have børne- eller voksenbillet i både busser og svømmehaller, og må også hive ID frem i byen – også når jeg har nogenlunde neutralt tøj på. Og sommetider kan jeg da også finde på at tage noget mere “seriøst” tøj på, hvis jeg skal møde nye mennesker (afhængig af situationen, selvfølgelig), bare fordi.. jeg ikke altid orker det andet, haha. Det kunne måske tyde på noget manglende integritet, men jeg er lidt ligeglad. Vi er vel mestendels flokdyr, og sommetider vil jeg hellere bare føle mig tilpas i “flokken” end insistere på at være anderledes, selvom jeg ville ønske det sidste var nemmere.
Åh, har det på præcis samme måde – det med at være lille og se ung ud kombineret med farverigt tøj sætter virkelig en i bås nogle gange! Det er faktisk et stykke tid siden jeg er blevet spurgt om børnebilletter i bussen(der skal man også være 16, ikke?). Nogle gange kører jeg også en mere neutral stil, hvis jeg ved at jeg skal møde nye, voksne mennesker. Faktisk, så sent som i går til Copenhagen Fashion Summit hoppede jeg i noget lidt mere afdæmpet end jeg måske ellers ville til hverdag, fordi jeg gerne ville fremstå lidt mere voksen.. Hvilket jo egentlig er dumt, man skal jo vise hvem man er med sit tøj, uanset om man skiller sig ud eller ej! 🙂
Folk spørger mig ofte hvorfor jeg har “det der” på og så er mit svar altid: “Det ved jeg ikke. Det var sjovt og lidt skørt. Og det bliver sgu da for kedeligt hvis man ikke udfordrer sig selv” Jeg kan også mærke at hvis jeg har farver på – eller blot et anderledes outfit – så kigger folk lige lidt ekstra. Jeg synes det er ret sjovt at gå med solbriller når jeg har et “anderledes” outfit på for så kan jeg lige spionere om folk kigger eller ej – og mit resultat er ofte at der er ekstremt mange der kigger haha. Lidt smigrende faktisk 😀
Jeg kæmper også for farverne! Kedelige DK har dælme brug for nogle farver på de grå og triste dage – så det giver jeg dem, på den ene eller anden måde (og nok på et lavere niveau en dig, Marie)
Keep the color and the personal style coming!
Aaaah, jeg kender det godt, jeg glor også maks meget på folk, når jeg har solbriller på, så jeg kan se hvor meget det kigger – det er super underholdende! 🙂 Men helt ærligt, at spørge hvorfor du har “det der” på synes jeg er lidt hårdt – så må man vel bare spørge tilbage: “hvorfor har DU de der sorte bukser på?” burde alle så ikke kunne stilles til ansvar for deres tøjvalg, når vi bliver spurgt ind til det så åbent?
Du har så meget ret! Det er ret anklagende – som om der er noget galt med mig bare fordi jeg er en smule mere modig i mit tøjvalg end de er. But that’s their problem – Jeg vil stadig prøve ting af og se hvad de virker bedst for mig.
My dedication to bright colours and cutesy patterns always have people questioning if I’m really 27. Yes and I intend to dress this way for the rest of my life. Boo to the block neutrals, I don’t want to dress like winter like so many other people do, I make more of an effort to wear bright colours in cold weather for example. People don’t take you as seriously if you wear colour but red, yellow, turquoise, polka dot, heart print, gingham and daisy print are my staples and I refuse to stop wearing them. Life is too short to wear boring clothes
I know! Life is way too short to wear boring clothes! I feel like wearing brigther colors also makes me much happier 🙂
Frem med id’et og giv en fuck til hvad andre tænker! 😀
Jeg har mere eller mindre det samme problem. Jeg er 22 og bliv idag spurgt om id i føtex da jeg skulle købe vin… Sårn 4 real dude.. ligner jeg under 16…….
Haha, du har så uendeligt ret! 🙂 Bevares, det var da utroligt – men så er det jo altid skønt at se kassedamernes ansigter, når de spotter de har ramt så meget ved siden af 😉
Det er sårn en lille ekstra bonus 😉
Jeg tænker meget over hvordan mit tøj får mig til at se ud aldersmæssigt. Jeg er nemlig ikke særlig høj (152 cm..) og 21 år, så jeg passer især på med kjoler og nederdele, at de ikke bliver for “piget/barnlige” og er bedst tilpas i bluse og bukser.
Jeg kan nemlig ikke fordrage at blive kaldt, eller betragtet som, “nuttet” eller “kær”, hvilket ofte er tilfældet når man ikke er særlig høj 🙂
Så blomstrede skørter, dropwaist, skater kjoler eller babydoll snit, holder jeg mig for det meste fra 🙂
Så selv om jeg ofte går med farvestrålene morsomt tøj, så er det altid med mest vægt over til det “voksne”.
Heldigvis føler jeg ikke jeg går glip af noget eller at jeg klæder mig på for andre end mig selv, det bare sådan jeg føler mig bedst tilpas 🙂
Da jeg startede med at læse ding kommentar tænkte jeg “ih, jeg håber ikke hun bare undgår en masse ting hun ellers kan lide, for at se ældre ud”, så jeg blev meget glad da jeg kom til slutningen – det er nemlig så vigtigt at klæde sig sådan som man føler sig bedst tilpas!