dresscode: YOLO

photo sources: style.com, nemesis, babe streetstyle, discount universe

“Life for the YOLO dressers must be so much fun.” læste jeg i går i en ret så inspirerende artikel hos yndlings-ManRepeller, der omhandlede en ny trend, der, i modsætning til den nye “normcore”-bølge, for alvor sætter gang i alt, hvad omhandler pailletter, farver og tosset tøj. Klæd dig som i morgen aldrig kom: YOLO-dressing!

Moden har for alvor dannet sig en god omgang modpoler hvad angår humoristiske trends. Lige nu hvor cremen af cremen af mode enten skal være at klæde sig “normcore”, altså så almindeligt, ensformigt og kikset som muligt; tænk badesandaler, sportsstrømper, bøllehatte, træningssæt, uformelige jeans, løse t-shirts og lidt for store skjorter, eller “YOLO” – at gå fuldstændig bersærk i alt, hvad der er nærmere udklædning end almindelig påklædning; tænk Anna Dello Russo, Susie Bubble, Moschinos AW14-kollektion og det nyligt hypede australske mærke Di$count Univer$e. Personligt er jeg tosset med YOLO-tenden. Mest af alt fordi “normcore”-trenden, som jeg egentlig synes er ret fed, er noget nær umulig for mig at følge. Jeg har, åh, så svært ved bare at smide et par løse jeans og en slasket t-shirt på(mest af alt fordi jeg ikke ejer nogen af delene), eftersom jeg umuligt kan leve uden farve, print og pailletter. Jeg mener, hvorfor ikke netop klæde sig som var der ingen morgendag, “carpe diem” modemæssigt og bare have det sjovt og tilmed se sjov ud, nu hvor muligheden er der? Jeg er fan. Jeg havde aldrig troet jeg skulle bruge ord(eller, vel, forkortelser) som disse i mine blogindlæg, men nu siger jeg det: YOLO! Hvorfor ikke gøre lidt mere grin med moden i stedet for at følge strømmen? Hvorfor ikke leve lidt mere? Og hvis ikke for andet: hvorfor ikke give andre folk et godt grin eller noget at kigge på?