ferie-update og Toni&Guy konkurrence

T&G miss toni and guy-4 T&G miss toni and guy-6 T&G miss toni and guy-2 T&G miss toni and guy-1 T&G miss toni and guy-5 T&G miss toni and guy-7 T&G miss toni and guy-3

Som I nok har spottet på min insta er jeg draget på ægte ferie(med strand, solbadning og hvidvin, jojo!) med mine tidligere gymnasieklasse i Altafulla lidt syd for Barcelona. Vi har lejet det fineste hus med udsigt over byen og havet og altaner på alle værelser med AirBnB.

I går nåede jeg lige at få skudt en håndfuld billeder midt i skumringen på min altan – måske lige en halv time for sent i forhold til at de blev lidt grynede, men det har vel også sin charme, ikke? Dagen havde stået på en tur i havet med efterfølgende hygge på altanen. Som regel når jeg har badet, har jeg det med at sætte mit hår i fletninge-frisurer – og hår er ret relevant for dagens indlæg, da jeg netop i dag starter et samarbejde med Toni & Guy i forbindelse med CPHFW, som de er hovedsponsorer for. For udover at jeg har fået en håndfuld lækre produkter med til at sætte mine ferie-lokker(hårolie med solfaktor, ja tak!), har jeg også æren af at fortælle jer om en superskøn konkurrence Toni&Guy kører i forbindelse med modeugen i august.

De leder nemlig efter en pige, der kan agere hårmodel for T&G under modeugen til deres “how to”-videoer om modeugens showfrisurer og så får man naturligvis også lov til at opleve de shows, T&G styler under modeugen. Alt hvad du skal gøre for at komme med og få titlen som Miss Toni&Guy er at poste et billede af dig selv med en fed hårstyling på din instagram med hashtagget #mstoniguy – og så er du med! Måske render vi ind i hinanden under modeugen, hvem ved?

Indtil da, vil jeg lige spendere lidt mere tid i lænestolen på min lille spanske altan.

 

 

Indlægget er sponsoreret og udgivet i samarbejde med Toni&Guy