Fletningen til dig der ikke kan flette

For nylig fandt jeg lidt inspiration på nettet til en ret fin frisure, nemlig en ret elastikfyldt wannabe-fletning. Den synes jeg at jeg vil dele med jer, både fordi den er nem at lave og fordi at den er ret cool – og for dem, der ikke kan flette, så har I et alternativ her!

Du skal bruge: en håndfuld bittesmå elastikker(jeg har købt mine i normal, hvor man fik en bøtte med 600 i forskellige farver) og en kam.

Fremgangsmåde: Brug kammen til at dele en tredjedel af dit hår – altså det øverste – fra resten. Kæm det tilbage og lav en lille hestehale ud af det med en elastik. Tag dernæst den næste tredjedel af håret og lav en hestehale med det og den øverste hestehale. Så fortsætter du med den sidste del af håret og laver en hestehale med det og hestehalen ovenfor. Herefter er det bare at sætte små elastikker ned langs hestehalen, med intervaller alt efter hvor store mellemrum man vil have.

BOOM! Lækker lørdags-frits, værsågod!

Udgivet
Kategoriseret som beauty