Da jeg for nogle uger siden skulle ringe til en samarbejdspartner, som hverken havde betalt faktura eller rykker til tiden, for at lægge en business-agtig og hård besked på telefonsvareren fik jeg idéen til det her indlæg.

Da jeg startede bloggen havde jeg ingen idé om at det skulle blive mit job og at jeg skulle være selvstændig businesswoman – men det er jeg nu og har været i hele 3 år og det har bragt en hel masse med sig!

Derfor har jeg smækket et par lister sammen omkring de gode og dårlige sider ved mit arbejdsliv som blogger og selvstændig.

OP:

Jeg er min egen chef. Det er fedt at det er mig, der bestemmer og at jeg selv styrer arbejdstider, hvad jeg skal lave og hvad bloggen skal indeholde.
Jeg har udvidet min vennekreds og mit netværk med andre selvstændige – mest bloggere, men også f.eks. fotografer, og det er fedt at have andre at kunne snakke om det selvstændige liv med.
Jeg laver det jeg kan lide. Når jeg kommer i tanke om det faktum, så er det ret optur at tænke over at mit job er at gøre ting, jeg synes er sjove! Mit arbejde er jo en legeplads!
Jeg har lært en hel masse – jeg har både udviklet mig kreativt, men mine kompetencer indenfor organisation, teknik, forhandling og bogholderi har oppet sig gevaldigt. Man føler sig ret voksen, når man pludselig har drevet virksomhed i 3 år og har styr på alt fra faktura til moms til prisforhandlinger, kreative brainstorme, at opsøge mulige partnere og at lave samarbejdstilbud.
Jeg arbejder sammen med en masse forskellige brands og får prøvet en hel masse ting og idéer af i samarbejde med nogen, jeg synes er seje, som synes jeg er dygtig. Det er jo fedt! Hvis I finder kategorien collaborations oppe i kategori-menuen kan I finde en masse indlæg jeg har lavet i samarbejder tidligere!
Jeg har lært at tage initiativ. Når man er selvstændig skal man jo gøre det hele selv, så min evne til at tage initiativ – til at kontakte en mulig kunde, til at ringe folk op, til at lave et fotoshoot, til at søge praktik hos Uffe Buchard, til at lave et indlæg, til at lave produktionsplaner på projekter – er på toppen. Hvem skal ringe til pizzamanden og bestille? Bare rolig, den tager jeg! Svarer nogen ikke på min mail? Så ringer jeg da bare!
Jeg kan hjælpe andre. Efter jeg selv startede mit firma har jeg kendt flere, der også har fået CVR-nr. Så når folk har stået i starten og været i tvivl om hvornår man skal momsregistreres eller ikke kender til bøderne man får, når man ikke indberetter moms, så fortæller jeg dem det. Det er ret fedt at kunne hjælpe folk, der står, hvor jeg stod for 3 år siden og er forvirrede over hvad de har rodet sig ud i.

NED:

Jeg er min egen chef. Det betyder at jeg er den eneste til at hanke op i mig selv, når jeg føler mig doven og skal arbejde.
Jeg er alene på jobbet – altid. I nogle perioder holder jeg pauser fra at tage til blog-events og presse-ting, og når jeg gør det, bliver bloggen et ret ensomt arbejde. Derudover, når man er alene på jobbet betyder det også at hvis man bliver syg eller er i en periode, hvor man ikke har overskud, er der ingen andre til at løfte arbejdsbyrden.
Jeg skal kunne det hele – det kreative, det organisatoriske, det juridiske, det tekniske, jeg skal kunne forhandle med samarbejdspartnere og lave bogholderi og momsregnskaber selv. Jeg har lært en hel masse af bloggen, men pyh, det bliver et stort arbejde, når jeg er den eneste, der har ansvar for hele skuden!
Jeg skal både være good cop og bad cop når jeg arbejder med samarbejdspartnere. Det betyder at uanset hvor søde mine samarbejdspartnere er og hvor god en snak vi kan have om den kreative del af et samarbejde, skal jeg stadig kunne være hård i mine forhandlinger og sende rykkere.
Man bliver ikke altid taget seriøst. Måske er det her mest specifik for blogger-erhvervet. Det er sgu ikke alle, der tager en seriøst som en selvstændig forretningsdrivende.
Jeg har ikke tal på alle de samarbejdstilbud jeg har fået for at skulle lave reklame for diverse brands, der ikke vil betale en reel løn. Enten fordi de tror at et produkt er betaling nok(til hvilket jeg til tider svarer: betaler din chef dig så også i shampoo?) eller fordi de tænker at vi bloggere bare skal være glade for at få lov til at arbejde med dem og at få gratis ting. Come on!
Derudover, som jeg startede indlægget med, skal man også tit være ret meget på pletten for at få sin betaling, når man nu har fået forhandlet sig frem til en løn. Jeg har heller ikke tal på de antal gange betalingsfrister er overskredet med uger og rykkergebyrer aldrig er blevet betalt. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er blogger, eller fordi jeg ligner en sød lille pige, man ikke lige synes kan tage seriøst som forretningsdrivende, der også har regnskaber, der skal gå op, men der er absolut et eller andet galt der. Nølle, mand!

Er der også nogen af jer der arbejder som selvstændige? Eller har I spørgsmål omkring emnet? Så skyd løs i kommentarerne!