THIS POST IS ONLY AVAILABLE IN DANISH
Tænk sig lige at jeg kalder det her indlæg noget med “karriere”. Jeg forestiller mig stadig at jeg ikke er i nogen karriere-mæssig situation og ung og vild og sådan noget… Men faktum er at jeg jo har haft gang i en karriere i nogle år efter hånden. Og nu er jeg endnu en gang kommet i tvivl om hvor den skal bære mig hen. Eller hvor jeg skal bære den hen, den karriere. Så derfor kommer i dags “Livsstatus” til at handle om karriere og de nye tanker jeg er begyndt at gøre om netop det emne.
For nu skal I høre: jeg har nok tidligere nævnt her på bloggen at jeg drømmer om at blive art director eller AD, forkortet. Det gør jeg også. Det var derfor jeg søgte ind på min uddannelse og derfor jeg også faktisk rigtig gerne vil færdiggøre den, så jeg kan kalde mig BA i arts & visual communication og praktisk talt uddannet AD. Sagen er bare den at jeg, gennem mine projekter i skolen og de projekter jeg har lavet ved siden af både skole og blog, har fundet ud af at jeg også er god til noget andet. Og det er lækkert, men det betyder jo også at jeg måske burde overveje at pege min karriere i en anden retning end hvad jeg oprindeligt havde tænkt.
Selvom det er fedt at være god til mange ting, har opdagelsen gjort mig lidt frustreret. Jeg tror måske nogle af jer kan genkende jer selv i problemet: Nu havde jeg jo lige bestemt mig for hvad jeg skulle. Endelig efter årevis af undren over hvilken hylde jeg skulle vælge at stå på i livet, har jeg fundet den rette hylde og gået i den retning. Og svup! Så finder man ud af at man måske skal noget andet. For helvede osse!
Det er på sin vis et luksusproblem, men samtidigt en mini identitets-krise-ting, for så skal man jo til at finde ud af hvordan man nu skal definere sig selv og den fremtid man troede man stilede imod. Men måske har jeg længe vidst at jeg nok var på vej i den retning alligevel – sådan er det når man godt kan lide mange forskellige ting og har en beskæftigelse, der kræver at man kan jonglere på semi-prof niveau med ret mange bolde i forskellige farver.
Men nu har jeg tænkt mig at afsøge den her nye bold at jonglere med, en ny hylde at prøve af.
Igennem mine projekter i skolen og eksempelvis Goya-videoen her og hele projektet omkring video-produktion har jeg fundet ud af, at selvom jeg er dygtig til det kreative, er jeg også god til at få tingene til at gå op i en højere enhed. At holde styr på det hele. Det er måske derfor jeg har villet være AD i stedet for eksempelvis stylist eller set designer – for så har man ligesom overblikket. Men jeg er begyndt ikke at kunne lægge fra mig ansvaret for hele produktionen af de ting vi fx laver i skolen og være tovholder for det hele, fortælle folk hvad vi skal gøre og lægge skema for produktionen.
Så nu skal jeg teste det af – det med at være producer eller produktionsmanager, eller hvad man nu kalder det. Det er lidt skræmmende, fordi jeg på en måde synes der er mere prestige(åh konkurrencesamfund altså) i at have et kreativt job end et koordinator-job. Jeg er bare røvgod til at koordinere. Så nu tester vi det. Mon ikke man kan få kreativitet med ind over produktion?
Sagen er i hvert fald den, at jeg har sat min sommerferie af til at teste mit produktionstalent og skrev derfor for en måned siden til Nicholas Nybro om han manglede en producer på sit show under modeugen i August. Det gjorde han og jeg har fået en sommer-praktikstilling, hvor jeg og Nicholas som udgangspunkt er produktionsholdet på SS18 showet. Hvad det praktisk talt betyder er, at det er mit ansvar at få showet til at ske. Kan man sige. Altså udover at lave tøjet. Jeg sørger for casting, location er på plads, fikser alle de praktiske foranstaltninger omkring showet og sørger for at de rigtige folk kommer ind på de rigtige tidspunkter. Planlægger og koordinerer, helt enkelt.
Nicholas og jeg havde vores første møde omkring produktionen i sidste uge og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Det bliver så sjovt og af nogen grund – selvom jeg aldrig har prøvet den her proces – tror jeg på at jeg kan finde ud af det hele og er god til det. Jeg tror ikke der kan opstå noget problem, der ikke kan løses.
For at citere Pippi: det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg godt finde ud af.
Gud det bliver spændende!
Derefter får vi at se hvor karrieren går hen – om jeg skal fokusere på produktionsdelen ifht fremtidige opgaver i skolen og ved siden af skolen for den sags skyldeller om jeg hellere vil sidde med mere kreative ansvar. Og hvis jeg ikke kan vælge, kan man vel også bare stå på flere hylder. Kan man ikke bare vælge en reol i stedet for én ret hylde her i livet?
Hvordan står det til hos jer? Har I fundet den rigtige hylde, eller leder I stadig, eller vil I også bare gerne have en hel reol?
Og har nogle af jer også oplevet det med at pludselig være i tvivl og hoppet frem og tilbage mellem forskellige karriere-veje? Og bør man overhovedet vælge én vej?