Jepper, som overskriten antyder, har jeg været ved symaskinen. Det er ret sjældent at jeg syr – og syr noget, der faktisk kan bruges – men i sidste uge bestemte jeg mig for selv at tillægge min garderobe noget nyt.
Meningen var egentlig at jeg skulle finde noget strik i stofbutikken og sy mig et todelt sæt med sweater og skørt, men da jeg havde gennemsøgt stofbutikken for pæn strik uden held, og kom forbi møbelstof-afdeligen, kunne jeg ikke gå videre. Jeg havde fundet det fineste, vævede print-stof som jeg havde svært ved at lægge fra mig igen. Så jeg bestemte mig om at jeg alligevel ikke havde brug for det stik-sæt nu(selvom jo, det havde jeg) og satte mig for at en printet kjole var sagen i stedet, så jeg købte mønster, tråd, lynlås og to meter møbelstof og gik i gang.
Efter et par strabadser endte jeg med at have lavet denne skønne 60’er-agtige sag! Jeg er selv ret stolt af at have syet noget, der faktisk ligner noget. Også selvom man ikke kan løfte armene i den og det er en videnskab i sig selv bare at tage den på og af. For, let’s face it, den er pissepæn, er den ikke?
For at udnytte det vævede, tykke stofs muligheder har jeg frynset kanterne i stedet for at sømme dem, og jeg synes det ser så lækkert ud!
Hvad synes I?