I onsdags, alt imens bloggen flyttedes over til hvor den er nu, sad jeg 5 timer i et tog med en halv-usikker internet-forbindelse og forsøgte mig med at arbejde så godt som muligt på bloggen og følge med i overflytningen. Grunden til det var nemlig at jeg var på ved til København, da jeg var blevet inviteret til et pre-event til Elle Style Awards af, ja, du gættede det, Elle. Jeg og en udvalgt skare af landets bloggere(en ok lille gruppe, hvilket fik mig til at føle mig virkelig priviligeret – tænk sig lige at Elle synes jeg er en del af Danmarks blogger-top!) blev budt på en lækker middag sammen med Elle-redaktionen, hvorunder vi fik en masse info om Elle Style Awards og små oplæg fra Elles samarbejdspartnere, L’oreal, Pandora og Martini. Hammerhyggeligt var det og en glædelig overrakselse kom også da jeg fandt ud af at vi alle var inviterede med til Elle Style Awards – så nu går jeg allerede og tøjkrise-stresser over den galla-dresscode, der er: jeg mener, jeg her jo intet gallatøj.. Jeg har jo kun fjolle-tøj fra genbrugen! Spændt, det er jeg – især på hvad jeg kommer til at have på! Før vi tog hjem fik vi en bunke goodie-bags i hænderne(faktisk flere end dem på billedet) og blev send ud af døren med et smil på læben.
Forresten, så er det rigtigt, jeg går også og bærer på en Stine Goya-pose, da jeg lige smuttede omkring hendes butik for at hente min “løn” for DETTE foto-job, jeg gjorde til showet i januar. Glæd jer til at se min nye Stine Goya-sag, for, ih, hvor er den flot!
Snart får I også et bedre kig på mit barnagtige, men på samme tid damede outfit fra aftenen.
Hvad ville I tage på til Elle Style Awards?