LÆBER: L’OREAL, TASKE: SECOND HAND, TØRKLÆDE: ARVESTYKKE, T-SHIRT: AMERICAL APPAREL, SKØRT: SECOND HAND, SKO: SECOND HAND
Jeg er typen der, når der er så sørens varmt udenfor, går og drikker vand og ryster med kroppen og siger “Det er for meget, åh, der er alt for meget!” hele tiden. Så kender man skandinaviske gener, hva? jeg er glad for varmen, men det, at svede bare af at sidde ned og spise frokost er altså ikke lige min kop te.. pyyyha!
Så i går, hvor solen bagte og sveden drev ned over min krop, forsøgte jeg mig med at redde mit velbefindende en smule med mit outfit: en lille top, en luftig nederdel og håret så langt væk fra ansigtet som muligt.
Skoene holdt desværre ikke så længe på mine fødder – da jeg havde gået rundt i dem i et par timer, bestemte jeg mig for, at når min krop allerede var ukomfortabelt varm, skulle mine fødder ikke også være under pres: det er så længe siden jeg har gået med hæle til hverdag, at mine fødder peb en smule og ligeledes klemtes af stropperne.. så farvel blev det til genfund af gamle sko, og på røg de gode sandaler i stedet.
Jeg ville gerne have det lille tørklæde i halsen eller i håret, men da det ene var for varmt og det andet ville se underligt ud, smed jeg det, som en lille accessory, på min ellers så sorte mini-rygsæk.
Lidt senere på dagen endte jeg med at give op, smide outfittet, hoppe i en badedragt og på hovedet i søen i kridtgraven her i Aalborg – forfriskende? Komplet!
Hvordan holder i varmen ud her til sommer?
SHOP MIT LOOK
[show_shopthepost_widget id=”173630″]