Bloom festival: outfit & viden

TOP: MONKI, SKIRT: MONKI(dress in same print here), EARRINGS & SCARF: VINTAGE, SHOES: VAGABOND

I weekenden var jeg på en af de mest inspirerende festivaller jeg hidtil har oplevet. En ting, I måske ikke ved om mig, er at jeg – til trods at jeg altid har bevæget mig indenfor humaniora-feltet – er helt og aldeles vild med naturvidenskab. Jeg kan ikke få nok! Så her I weekenden var jeg forbi den helt igennem formidable festival på Søndermarken i København, nemlig Bloom, som er en gratis(!!!) festival om videnskab og natur. En hel masse talks, symposier, en smule musik og et par film. Og et hav af spændende viden, forskere og videnskabsfolk, der diskuterer naturvidenskabelige(og en smule humanistiske) emner, som alle relaterer sig til menneskets eksistens i en eller anden forstand.

Jeg var hoppet i sommertøjet(det gik op for mig at det udelukkende var nyindkøbt Monki som jeg havde på i søndags – hvor lækker er den top ikke lige? Skørtet er forresten ikke at finde på nettet – måske kan man finde den i butikkerne stadig, hvis man er heldig. Ellers er der alternativer her under teksten!)  mens jeg lærte om alverden på Bloom. Naturens natur, Eksperimentets eksperiment, vands bevidsthed, underlige økologier, social intelligens, kvantemekanik, epigenetik, rationalitet og vigtigheden af det irrationelle for at forstå og forholde sig til vores verden. Jeg kunne blive ved. Jeg var på festivalen begge dage, mest alene, og sugede til mig i alle retninger, sluprede viden i mig som var det Aperol spritz og jeg var en københavnsk hipster ved søerne i 2016.  Solen skinnede, og jeg havde et tæppe, vand og snacks med og tilbragte så tiden med at ligge i solen og blandt andet lytte på hvordan mennesket kan kultivere Mars, kollektiv stupiditet og de juridiske problemer ved at bringe uddøde dyrearter til live igen.

Festivallen kommer igen næste år og jeg vil virkelig anbefale den til alle, der har den mindste fidus til at vide ting om verden. I mellemtiden kan I kigge mine billeder fra festivalen(og mit outfit) igennem!

 

GET THE LOOK
[show_shopthepost_widget id=”2691204″]

bloom festival nemesis babe monki