Måske kender I Carcel – et nyt dansk brand, der blev kendt for deres kickstarter-kampagne, der skulle hjælpe med at starte produktionen af bæredygtige(både miljømæssigt og socialt) strikkede alpaca-styles produceret af kvinder i et kvindefængsel i Cusco, Peru. Carcel har selv lært kvinderne op i produktionen af tøjet. De penge, kvinderne tjener, kan de sende hjem til familien eller spare op, så de kan starte på en frisk når de kommer ud. På Carcels hjemmeside kan man læse om kvinderne i fængslets historier.
For nyligt var jeg med i en kampagne for Carcels seneste produkt, deres alpaca uni-tee, som de lancererede sidste uge. Efter shootet fik jeg en mulighed for at snakke med kvinderne bag Carcel omkring bæredygtig produktion af tøj, at lære kvinder i fængsler op ved strikkemaskiner, alpaca-uld, designprocessen og fremtidsplanerne om produktion af silketøj i Thailand. Jeg synes det simpelhen var for spændende til ikke at fortælle jer historien bagom det her optursbrand!
Jeg fik en casual sludder i kælderlokalerne på Indre Nørrebro hos Carcel sammen med Johanne, PR, Stinne, Brand Director, og Louise, Creative Director. Vores afslappede snak over kaffe og en Jarritos Cola har jeg transskriberet, så I kan følge lidt med i hvad de fortalte mig om brandet, den eftermiddag for et par uger siden.
Hvordan laver man en forretning, der tjener penge og gør verden til et bedre sted?
MARIE: Hvorfor starter man et brand baseret på etik og bæredygtighed, når andet nok er nemmere?
LOUISE: Udgangspunktet er Veronica, som ikke er i modebranchen. Hendes udgangspunkt var at finde ud af hvordan man laver en forretning, der tjener penge og gør verden til et bedre sted. Det var ikke et spørgsmål om hvor produktionen skulle være, men en mulighed for at ændre noget som er skidt med noget som har et positivt afsæt.
STINNE: Da Veronika ikke har nogen baggrund i mode, kunne det have været hvilket som helst produkt. Det kunne også have været produceret udenfor fængslet. Første skud til idéen handlede om en socialt bæredygtig påvirkning.
L: Modeindustrien er en af verdens mest forurenende industrier, så der en god grund til at tage fat i den.
S: Man kan gøre en stor forskel i en modeindustri som virkelig trænger til en modernisering, både i forhold til produktion og arbejdsforhold. Der begynder stille og roligt at komme en efterspørgsel efter transparens og oplysning om hele værdikæden, både indenfor moden, men også i andre industrier.
JOHANNE: I første omgang blev det startet af at Veronica besøgte et kvindefængsel i Kenya, hvor hun opdagede at de sad og lavede ting til sig selv og til familien – det var deres hverdag.
S: Veronica brændte for at lave en positiv påvirkning af en eller anden industri og så ser man muligheder i alle mulige situationer. Hun kom ind i fængslet og så at der var en masse potentiale og tid til at producere et produkt, og at den tid ikke blev ordentligt udnyttet. Der tænkte hun at der var et potentiale, hvor der kunne skabes noget godt.
Veronica købte alt i turistshoppen i fængslet med hjem, viste Louise det og spurgte hvad man kunne gøre med det.
L: Ikke så meget!
S: Det var dårlig kvalitet og materialerne var ikke altid de reneste eller de bedste. Men det var heldigvis noget man kunne løse ved at kortlægge hele verden og finde et sted, der havde samme grad af fattigdomsrelateret kriminalitet og samtidig med adgang til et lækkert materiale, som var lokalt for det sted, det skulle produceres.
At starte en virksomhed har mange forskellige udfordringer og jeg tror ikke vores ligger langt oppe på en skala over hvor svært det er i forhold til andre.
M: Det er dejligt at høre at udgangspunktet var at starte noget op med ideen om at gøre noget godt i stedet for bare at sige ”nu skal vi lave noget tøj”. Men er det er svær måde at starte en modevirksomhed på? Er det mere bøvlet?
L: Produktion er svært uanset hvordan man gør det.
S: Jeg hører også fra folk der har en almindelig produktion, som ikke har noget særligt fokus på historie eller transparens, at de har lige så store udfordringer med selve produktionen. At starte en virksomhed har mange forskellige udfordringer og jeg tror ikke vores ligger langt oppe på en skala over hvor svært det er i forhold til andre.
J: Normalt ville man outsource ansvar og dele af produktionen og ansætte nogle folk, der allerede har produceret før.
M: Hvis man gør det, kan man jo sende produktionen ned til nogen, der allerede kan sy i stedet for at man skal ud og oplære nogen i at lave ens produkt. Men det er måske også en styrke at have nogen, der kun er specialiserede i at lave præcis jeres produkter?
L: Der er plusser og minusser ved at outsource ting, men det er også fedt at have noget kontrol. Det har vi og det er fantastisk. Der er en masse udfordringer i det, men der er også en masse gaver i det. Det er sjovere, mere tilfredsstillende og det er fedt at kende dem, der laver det.
Alpaca-uld er et naturligt materiale der er bionedbrydeligt, hvilket er bæredygtigt i sig selv.
M: Jeg ikke ved særligt meget i forhold til bæredygtigheden ved alpaca-uld. Jeg har læst at det er bæredygtigt, næsten ikke behøves at blive vasket og at det er åndbart. Men hvordan foregår produktionen af materialet?
S: Alpaca-uld er et naturligt materiale, der er bionedbrydeligt, hvilket er bæredygtigt i sig selv. Alpaca – altså dyret – bliver ikke holdt i fold og så har de bløde hove, så de ikke stamper jorden, så regnvandet kan trænge ned i jorden og økosystemerne ikke bliver ødelagt.
J: Det er et lokalt materiale, hvilket er virkelig godt. Der er ikke særlig lang transport af materialet til fængslerne.
S: Og alpaca-uld er en fiber, som er utroligt langtidsholdbar og stærk. Det holder længe og er noget man kan have i flere år.
Det er ikke en hel almindelig produktionsvirksomhed i den forstand at man bare kan sende en arbejdstegning.
M: Jeg vil gerne høre mere om designprocessen. Jeg går ud fra at en stor del af fokus jo ligger i materialet og produktionen, så hvordan finder I ud af hvad det er I skal producere?
L: Dogmerne, der sætter grænser er kun materialet, og så kan man lave stort set alt. Kvinderne i fængslet har ikke lavet noget lignende før. Det er ikke en hel almindelig produktionsvirksomhed i den forstand at man bare kan sende en arbejdstegning, så vi laver alle prototyper herhjemme. Det ligner det måske en almindelig designproces, lige udover at vi laver meget få styles, så vi bruger lang tid på de små detaljer og snit.
Det hele er drevet af hvad vi synes er klædeligt – hvilket snit synes vi er fedt.
L: Hver style kommer af forskellige ting. Vores Milano-trøje(på billedet herover, red.) var den første vi satte i produktion. Jeg tog til Peru med en idé om at lave en ribtrøje. Da jeg kom dertil begyndte jeg at arbejde med en strikkespecialist i Lima, der introducerede mig til forskellige teksturer og så blev jeg fanget af den tekstur.
Lige nu arbejder vi også på nogle shorts, som blev affødt af, at Stinne kom på arbejde en dag og sagde ”Jeg drømmer om et par shorts”. Idéerne kan komme alle mulige steder fra, og det er vildt sjovt. Vi frigør os fra at lave en kollektion, hvor man sætter sig ned med et tema. Det hele er drevet af hvad vi synes er klædeligt, hvilket snit synes vi er fedt.
Missionen er at ansætte flest mulige kvinder.
M: Jeg ved I har fremtidsplaner om at starte produktion i Thailand, er det det eneste, der er i kikkerten nu?
S: Ja, men vi er begyndt at få nogle flere leads en gang i mellem. Nogle gange ringer fængsler fra rundt om i verden til os og det er vildt dejligt, men vi skal være lidt mindre ambitiøse på udvidelsesafdelingen. Vi skal have ro på der hvor vi har produktion. Hvis Thailand kommer op at køre i år, skal der også lige ro på der. Men vi har også snakket om hør i Østeuropa, hvor der er tradition for at producere i hør. Verden er heldigvis fyldt af gode materialer, og der er desværre også mange steder med fattigdomsrelateret kriminalitet.
J: Missionen er at ansætte flest mulige kvinder.
L: Og udvide produktionen i de lande hvor vi allerede har produktion.
S: Nu har vi været i gang i et halvt år og der går nok et halvt år, før vi kommer rigtigt i gang i Thailand, men vi vil også gerne slå fast at vi ikke kun er et strikmærke. Det bliver fedt for mærket at understrege at der er tanker og fremtidsplaner og at udvide til andre materialer og andre lande.
I kan læse mere om Carcel på deres hjemmeside her og se videokampagnen for deres nye uni-tee her.
Carcel har også åben studio shop hver torsdag mellem 12-18 i lokalerne på Peter Fabers Gade 16.
