Guide: forbered din garderobe til vinterhalvåret

fall wardrobe-2

Nu hvor vi går imod koldere tider og dermed mod en lang periode hvor vi skal hive fat i de varmere sager i garderoben, har jeg bikset en lille guide sammen til hvordan I og jeg kan få forberedt vores garderober på vintertiden, så det med at beslutte sig for sit outfit hver morgen bliver lige en tand nemmere – læs med her!

 

4111862

Pak det væk! “Jojo, man kan sgu da godt gå med crop tops til vinter!” er en af en tanker jeg, på mirakuløs vis får stoppet ind i mit hoved hver gang vi når til vinterhalvåret. Dog ender det som oftest med at være noget, jeg sjældent gør alligevel(medmindre der er en cropped sweater), og derfor har jeg bestemt mig for at gøre en ende på de forvirrende morgener, hvor jeg står med sommertøj i hænderne og prøver på at få dem til at give mening i forhold til snevejret udenfor.
Løsningen er simpelthen at pakke det sommertøj væk, som du ved, du ikke får brugt indtil engang i april(eller marts, hvis man er mig og benægter kulden). Saml dine crop tops, badedragter og sommerjakker og pak dem væk vinteren over og tag dine sweatre og andet godt strik frem fra dets sommerhi og hæng dem frem i stedet. Sådan at du, når du klæder dig på om morgenen, har et reelt overblik over de ting, du kan iføre dig denne sæson.

Shorts og nederdele? Alt efter hvordan man har det med strømpebukser under shorts(I kan høre at jeg ikke er stor fan), kan begge sagtens fungere i vinterhalvåret. Med lækre sweatre og et par gode strømpebukser kan nederdelen let klare sig gennem vinteren. Hvis I er af mindre statur, som mig, kan I med fordel smutte i H&Ms børneafdeling efter varme nylonstrømper med fleecefor!

 

 

fall wardrobe-5

Find inspiration! Noget, jeg altid har brug for, for at hive mig ud af min “Jeg vil have bare ben og bar mave og bare arme hele tiden”-mani, er at finde ud af, hvordan jeg vil style mig selv vinteren over. Hvordan kan jeg bruge nederdele? Hvilke lækre måder kan jeg bruge lag-på-lag og hvordan kan jeg holde mig frisk, farverig og varm samtidigt? Jeg har lavet mig et inspirations-Fall/Winter-pinboard på Pinterest med de efterårs- og vinter-looks, jeg tror jeg vil kunne bruge som inspiration denne sæson.

 

 

4111867

Husk de nye muligheder! Som jeg nævnte i går giver de her mørkere tider også nye muligheder for styling, som vi ikke har brugt hele sommeren – nu åbner sig nemlig en hel verden af handsker, vanter, halstørklæderhatte og huer, der skal hjælp med at holde os varme! Hvorfor ikke udnytte muligheden en smule og, i stedet for at have et fast sæt af tørklæde, hat og vanter, få en god samling af vinter-accesories og bruge dem, som vi ville bruge smykker, tasker og accessories generelt?

 

Hvad er jeres tips til at gøre garderoben klar til vintersæsonen?