Tanker om Copenhagen Fashion Summit

Quote-nemesis-babe-1For nu næsten en måned siden fortalte jeg jer lidt om at jeg tog til Copenhagen Fashion Summit – verdens største bæredygtigheds-modekonference – men jeg kom ikke specielt meget ind på hvad jeg egentlig lavede der.

Jeg tog mestendels til konferencen for at lære, simpelthen af interesse, og havde ikke rigtig nogen planer om at skrive om det på bloggen. Dog tror jeg faktisk at det var en fejl og jeg ville ønske at jeg havde sat mig ned og skrevet noget mere om oplevelsen.. Men heldigvis fangede søde Johanne fra Bedre Mode mig til et lille interview omkring Summit umiddelbart efter, så jeg fik skrevet mine tanker om det hele ned.

Og nu, hvor jeg sidder midt i eksamenslæsning med knap så meget tid til at bruge timer på at skrive lange indlæg, har jeg fået lov af Johanne til at reposte hendes indlæg med mine kommentarer om Summit, som jeg rigtig gerne vil dele. Så here goes – kom endelig med kommentarer om hvad I tænker!

 

Johanne: Hvad var din umiddelbare oplevelse efter dagen?

 

Marie: Jeg var lidt tung i hovedet da jeg tog fra Summit. Både fordi at det havde været en lang dag med mange ting at fordøje(lige udover den sparsomme frokost), men også fordi der var nogle ting jeg var lidt forvirret over.
Der var mange super spændnede oplæg med mennesker, jeg havde set frem til at lytte til, og som jeg var helt vild med, f.eks. Vanessa Friedmans oplæg om at gøre bæredygtighed mere sexet og Hannah Jones fra Nike’s oplæg om hendes iver for at bæredygtiggøre Nikes produktion. Hun virkede enormt passioneret, hvilket var super inspirerende.
Men der var også en håndfuld oplæg, som jeg synes skuffede og virkede irrelevante. For eksempel Suzy Menkes'(som var katalysatoren til at jeg købte den dyre billet) interview med Renzo Rosso fra Diesel forvirrede mig – der var en masse snak om Renzos eget liv, hans forældres gård og cirka 2 minutters snak om hvordan han producerede sin denim.
Hvor var snakken om hvad han selv gjorde som chef for en masse store brands for at producere mere bæredygtigt? Diesel er så stor en spiller på mainstream-markedet at de kunne slå et hul gennem besværet med at få almindelige forbrugere til at shoppe bæredygtigt, men desværre blev det ikke talt om og jeg sad egentlig bare og ventede på frokostpausen.

Derudover skuffede oplægget om bæredygtighed i medierne mig. Jeg havde ellers glædet mig til at høre folk fra Vogue India, Vogue Australia og Business of Fashion tale om hvordan bæredygtighed kommunikeres, men jeg synes det blev holdt på et irrelevant plan. Der taltes udelukkende om hvordan man kommunikerer bæredygtig mode for den allerede modeinteresserede forbruger eller luksusforbrugeren, og jeg synes det manglede jordnærhed. Det vigtige er jo at ramme den brede skare, den almindelige forbruger og ikke kun modebranchen selv.

Vanessa Friedman, Fashion director and chief fashion critic, New York Times from Copenhagen Fashion Summit

 

Johanne: Mit yndlings-indlæg var Vanessa Friedman som mente at vi skal gøre snakken om bæredygtighed og mode mere sexet. Du er jo ret god til at gøre fx genbrugstøj mere sexet og spændende, hvordan tror du vi også kan gøre det med bæredygtighed?

 

Marie: Det var også mit favoritoplæg! Jeg tror rent faktisk at den måde, bæredygtighed skal gøres sexet, er at gøre den almindelig. Almindeligt tøj kan være på mange måder – sexet, praktisk, kedeligt, spraglet, men bæredygtig mode har et lidt “helligt” label, og det tror jeg skal fjernes. At tøjet produceret bæredygtigt skal ikke nødvendigvis være det, tøjet promoveres på. Hvis tøjet produceres bæredygtigt er det superfedt, men ikke det toneangivende label for det tøj – tøjet skal promoveres ligesom alt andet tøj, på stilen, snittet, printet, farvebruget, design-æstetikkken. Og den bæredygtige produktion skal være givet.
Jeg tror først det er der, folk begynder at droppe den kradsende, beigefarvede hør-opfattelse af bæredygtigt tøj. Se f.eks. Agurk, der slår sig fast på en fed design-æstetik med 80’er sportswear og vilde prints, der er deres kendetegn, og det, at de produceret tøjet bæredygtigt er bare en bonus. Det er sexet. Gina Tricot har også en linje af bæredygtigt produceret tøj, The Good Project, men de går ikke amok med at promovere det. Det hænger bare i butikkerne sammen med alt det andet tøj, og så kan man tilfældigvis komme til at købe en Tencelbluse(som jeg kom til for nyligt) uden at gøre det af bæredygtighedsgrunde. Det er her, bæredygtighed bliver sexet, når det bliver en selvfølge mere end et valg.

 

Der er en smule mere af interviewet, jeg ikke har med her – klik jer ind til Johanne for at læse resten!

 

 

Hvad synes I om emnet?