16-årige Marie klar til fest
For ikke alt for længe siden fandt jeg mig selv siddende og kigge gennem de få billeder fra mine tidlige teenage-år, der findes på internettet. På én og samme tid glædede jeg mig over dem og var lidt pinlig over at mine moderebelske teenage-eskapader lå på det store internet for alle at se.
Heldigvis var det kun de lidt mere filtrerede billeder fra de tidlige teenage-år der kom på nettet, eftersom jeg ikke fik Facebook før jeg var 16. Det allerpinligste var forbeholdt dem, der kendte mig den gang. Selvom jeg synes jeg måske lige gik lidt for vidt hvad angik H&Ms børneafdelings tylskørter over Mads Nørgaard leopardleggings, skævt-klippet, blåt hår(so not going there again), berber-bukser fra Fairtrade-butikken tilsat briller uden styrke i for sejhedens skyld, en kort periode som emo(tak gud for at det var før sociale medier!) og titlen som årets hippie på min efterskole, fortryder jeg det ikke et sekund. Måske delvist fordi der ikke findes tonsvis af billeder af det overalt på internettet.
Dermed kan jeg, uden frygt for at folk skal finde frem til dokumentation, plapre muntert løs om mine gakkede teenage-år med guitarspil, fingermaling og bare tæer i Aalborgs gader.
16-årige Marie i genbrugstrøje og med hjemmeflettet hippie-pandebånd
Jeg har stadig en lille del af alle de underlige stilarter min påklædning har været ude i i mig – men der er også en god del af det, jeg har smidt på porten og ikke ønsker at gense. Det har fået mig til at overveje mulighederne for at eksperimentere med sin stil for stort set alle i den tid vi lever i nu.
De færreste er ikke hooket op til en eller anden mulighed for at dele billeder af dem selv og andre fra et øjeblik til et andet. Når jeg ser teenagerne i dag i forhold til mig selv og min egen omgangskreds i mine teenageår, har jeg en lille idé om at internettet er begyndt at spille ind i forhold til hvor meget nutidens teenagere tør at eksperimentere. At bruge ordene nutidens teenagere virker enormt underligt, eftersom jeg selv kun var teenager for 5 år siden, men så meget er sket i mellemtiden, at det alligevel virker som en adækvat vending.
Min pointe med det her er, at nu, hvor vi kan følge mestedelen af de danske teenageres liv på de sociale medier, er det ganske nemt at følge med i deres stiludvikling ligeledes. Her synes jeg ikke jeg ser specielt meget gåen amok i alskens stilretninger. Mange unge teenagere, jeg ser, er så tit klædt som en 30-årig kvinde med styr på livet: smækre skinny-jeans, en løs, meleret t-shirt, læderjakke og en mærketaske, der potentielt koster to måneders husleje. Den stil vil jeg forresten absolut ikke tale ned, eftersom det jo ser både sejt og lækkert ud, og som om man virkelig har styr på sagerne…
16-årige Marie, der en sjælden gang imellem havde lidt styr på stilen
Men som teenager – og især den unge af slagsen – har man bare så utroligt sjældent styr noget som helst. Man er i konstant udvikling ind i en ny periode af sit liv, hvor alt ændrer sig; éns måde at udtrykke sig, forventningerne til éns person, nu man er “voksen”(som om), éns krop, éns forhold til seksualitet og éns interesser. Men jeg synes bare slet ikke at se en døjt til den forvirring og forandring, når jeg kigger på teenagerne..
Er det en mangel på lyst til at gøre oprør eller en frygt for at alle vil kunne følge med, hvis man fucker op i forsøget på at være rebelsk(god knows I did)? Er det fordi der ikke er plads til at have en dårlig eller kikset stil, eller er det bare mig, der ikke kan spotte nogle af de kiksede teenagere mere? Var det bare mig, der var en freaky teenager?
Hvad tænker I? Og hvordan var/er jeres stil i teenage-årene?